af et lokalt fællesejet finansieringsinitiativ
Naturligvis er der et behov – ellers var I ikke startet.
Men hvor sikre er I på, at der er en efterspørgsel efter de ydelser, jeres initiativ vil tilbyde?
Hvor mange huse står lige nu faldefærdige og kunne med fordel rives ned eller istandsættes?
Hvor mange projekter kender I, der lige nu mangler finansiering?
Tag en ekstra snak med nogle af dem, der vil skulle kunne drage nytte af jeres initiativ.
Det gør jer ikke blot klogere på, hvordan jeres initiativ skal skrues sammen.
Eksemplerne på konkrete udfordringer og behov vil også give jer masser af god ammunition til at overbevise andre om, hvorfor de skal engagere sig i jeres god idé.
Hvordan I bedst organiserer et lokalt fællesejet finansieringsinitiativ kan i høj grad afhænge af, hvilke lokale aktører og organisationer, der findes i jeres lokalområde. I kan derfor med fordel allerede fra begyndelsen afdække, hvilke lokale aktører, der kan have relevans ift. jeres arbejde, og overveje hvilke samarbejdsrelationer I skal have.
Overvej også i hvilket omfang, I ser et behov for en ny uafhængig organisation, eller om jeres organisation i stedet kan knytte til noget eksisterende igennem medejerskab, udpegningsret til bestyrelse eller lign.
Relevante lokale aktører kan fx inkludere borgerforeninger, kultur- eller idrætsforeninger, fællesejede virksomheder - købmand, campingplads, brugsforening, vandværk mv.), den lokale bank eller sparekasse, fonde, LAG-aktører m.fl.
Udvikling frem for afvikling af lokalområder er et område, der har kommunal interesse. Og et område, hvor der findes medarbejdere i kommunen med relevant ekspertise.
Tag fat i de relevante forvaltninger og medarbejdere og bliv klogere på kommunens interesser og prioriteringer, relevant lovgivning, tilgængelige puljer m.v.
I vil sikkert gerne have så mange som muligt i lokalsamfundet til at bakke op om jeres initiativ. Overvej tidligt, hvordan I bedst får flest med.
Skal lokale borgere, virksomheder og organisationer engagere sig i jeres initiativ som ejere (af andele, anparter eller aktier), som medlemmer (af jeres foreninger eller igennem deres medlemskab af eksisterende foreninger), eller som bidragsydere af én eller flere omgange?
I kan bl.a. overveje, hvem I ønsker at give ejerskab og medbestemmelse, og hvem, I tror, gerne vil have det. Måske kan I lave en model, hvor der både er mulighed for et forpligtende engagement og en løsere uforpligtende tilknytning.
Hvad er formålet med jeres initiativ? Hvilke problemer skal det løse, hvilke mål vil I arbejde for at opnå, og hvordan vil I – overordnet - arbejde for at opnå dem?
Det kan tage tid at arbejde sig frem til, men med en bred konsensus om de store linjer bliver alting lettere. Det giver jer en fast kurs, og derfor også en troværdighed som organisation og samarbejdspartner.
I takt med at I bliver klogere, kan det være, I finder ud af, at I bedre kan nå jeres mål ved at organisere jer eller arbejde på andre måder, end I først troede. Sandsynligvis vil I finde det lettere at lave disse justeringer, hvis de store linjer er og forbliver på plads.
Det er nærliggende at ville have det hele på plads, inden man går i gang. Men ofte er det først, når man for alvor går i gang, at man finder ud af, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der virker bedst.
Har I de overordnede linjer på plads, så overvej om I ikke bare skal gå i gang?
Det vil sandsynligvis blive nemmere for jer at få flere med på vognen, når I har vist, at jeres initiativ virker. Og I bliver hurtigere klogere på, om der er dele af jeres koncept, der ikke virker efter hensigten.
I iværksætterverdenen taler man om at fejle hurtigt, og man arbejder med begrebet minimum viable product, som kan oversættes til det mindst mulige levedygtige produkt.
Begrebet handler om at få et produkt ud på markedet så tidligt som muligt for at teste efterspørgslen, og modtage uvurderlig feedback fra kunderne.
At informere kan være tidskrævende og kan let blive forsømt, når der er travlt med andre ting.
Men et højt informationsniveau er vigtigt for at skabe engagement og opbakning bag jeres initiativ. Prioriter at holde jeres støtter og samarbejdspartnere fuldt opdaterede, og delagtiggør lokalsamfundet i jeres tanker og små trin på vejen.
Åbenhed og et højt informationsniveau kan også være med til berolige og svække en eventuel modstand eller skepsis over for jeres initiativ.
Sandsynligvis vil jeres initiativ fra starten skulle ledes af en bestyrelse, som vælges iht. jeres vedtægter.
En repræsentativ og slagkraftig bestyrelse kan være afgørende ift. om jeres initiativ opnår succes fra starten.
Når I skal finde ud af, hvordan jeres bestyrelse skal sammensættes, kan I bl.a. overveje:
• Om der er behov for, at bestyrelsen er repræsentativ for forskelligheder blandt jeres
ejere/medlemmer. Skal bestyrelsen fx have repræsentanter for forskellige lokalområder, eller for
forskellige typer medlemmer?
• Hvordan I sikrer kontinuitet i bestyrelsens arbejde?
• Hvilke kompetencer (jura, økonomi, byggeri, ejendomshandel mv.) I gerne vil have repræsenteret i
bestyrelsen?
• Om I skal have et kommunalbestyrelsesmedlem (eller folketingsmedlem) med?
Sandsynligvis vil jeres initiativ i en vis udstrækning basere sig på en frivillig indsats fra lokale borgere. Dette kan være et større koordineringsarbejde, men også skabe stor værdi.
Tænk en ekstra gang over, hvilke ressourcer og kompetencer, som jeres initiativ vil kunne drage nytte af, og undersøg hvem i lokalområdet, det vil være værdifuldt at få med.
Erfaringer viser, at folk gerne vil bidrage med frivilligt arbejde, især hvis det er meningsfuldt, og hvis der er tale om afgrænsede opgaver. Overvej i denne forbindelse at etablere arbejdsgrupper med særskilte ansvarsområder.
Det er også fleres erfaringer, at lokale initiativer om finansiering, byggeri og bolighandel mv. kan motivere og tiltrække andre frivillige, end dem der normalt lægger en indsats i det lokale foreningsliv.
Det kan være, at I gerne vil stille jeres bidragsydere i udsigt, at de på et senere tidspunkt kan få deres penge igen, hvis jeres initiativ lykkedes med jeres økonomiske aktiviteter.
I skal i så fald sørge for at gøre dette på en måde, så det ikke vil kunne betragtes som om, at I modtager indlån. Dette vil nemlig efter al sandsynlighed kræve tilladelse som pengeinstitut iht. Lov om finansiel virksomhed.
I stedet kan I i dette henseende overveje en model, hvor borgerne køber andele, anparter eller aktier i et selskab, som er omsættelige under bestemte forudsætninger.
Det kan være omkostningstungt og arbejdskrævende at eje et hus eller en grund, så vær bevidst om i hvilket omfang I ønsker at tage denne opgave på jer, fx ved at drive boligudlejning.
Upåagtet hvad I vælger, er det erfaringsmæssigt en rigtig god idé at have aftaler om anvendelse på plads inden et køb.
Dette kan fx være ved at have en lejer kørt i stilling, en aftale om at afsætte en grund til naboer eller andre interesserede hurtigst muligt efter en nedrivning, eller en aftale med kommunen om at have ansvaret for græsslåning og snerydning indtil en grund kan videresælges.
