Foreningen Socialøkonomi Danmark

Socialøkonomi Danmark er en forening og et netværk for socialøkonomiske medlemsvirksomheder i Kooperationen. Foreningen afholder netværksmøder 3-4 gange om året, hovedsageligt online.

Formålet med møderne er at:

  • Styrke gensidig inspiration, videndeling og samarbejde mellem medlemmerne.
  • Samles om, hvordan vi i fællesskab kan arbejde for bedre rammevilkår til socialøkonomiske virksomheder i Danmark.
  • Informere og inspirere med oplæg om de politiske rammevilkår, nyeste viden og metoder, ledelse af socialøkonomiske organisationer mv.
  • At holde medlemmerne opdateret om Kooperationens tilbud og tiltag - og Kooperationen orienteret om udvikling og behov hos medlemmerne.

Se datoer for kommende møder under arrangementer.

I tillæg til netværksmøderne igangsætter og støtter foreningen oplysende, udviklende og koordinerende aktiviteter, der styrker socialøkonomiens overordnede position og vilkår i Danmark.

Ledelse

Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen, der afholdes hvert år inden udgangen af august måned. Mellem generalforsamlingerne ledes foreningen af den valgte bestyrelse, der for nuværende består af følgende medlemmer:

  • Sara Bech Jakobsen, direktør i Diversity Works
  • Inge Bak, direktør i Huset Venture
  • Anne Seiersen, direktør i Kooperationen

Foreningen betjenes af Kooperationens sekretariat.

FAQs

Spørgsmål: Hvem kan blive medlem?
Svar: Som medlem i foreningen kan optages virksomheder og organisationer, der arbejder inden for socialøkonomien, som er medlem af Kooperationen, og som ønsker at støtte op omkring foreningens formål.

Spørgsmål: Hvordan bliver man medlem?
Svar: Indmeldelse sker ved skriftlig henvendelse til kontakt@kooperationen.dk. Medlemskab er gratis.

Spørgsmål: Hvem og hvor mange fra vores virksomhed må deltage i netværksmøderne?
Svar: Vi har i tilrettelæggelsen af netværksmøderne særligt ledelseslaget for øje. Som medlemsorganisation vurderer I selv for hvem deltagelse i netværket vil være værdifuldt. Og I må gerne deltage flere fra samme virksomhed.