Digitalt spil - Kooperativet

Spil Kooperativet / SIV-Projekt / SIV Projekt / Pressemeddelelser / Gamification

Nyt og unikt digitalt spil giver mulighed for at opleve, hvordan det er at være en del af et medarbejderejet kooperativ.

I rådgivnings-og simuleringsspillet "Kooperativet", springer man ud som medejer af et videnskooperativ. Som spiller indtager man rollen som medejer, hvor man gennemgår udviklingen i virksomhedens forskellige faser - lige fra opstart-, vækst-, krise til modningsfasen.

Spillet er opbygget i syv kapitler, som er faser i et samlet forløb, hvor man etablerer og udvikler virksomheden Kooperativet. I hver fase skal man som spiller forholde sig til situationen i Kooperativet, hvor man i rollen som medejer skal tage en række handlingsorienterede beslutninger om, hvordan man bedst kommer videre i processen, får følgeskab af andre medejere og skaber en fællesejet og demokratisk dreven virksomhed.

Som facilitator har man mulighed for at træne deltagerne til at blive bedre til at håndtere komplekse problematikker i en kooperativ og fællesejet virksomhed - og man har mulighed for at hjælpe deltagerne med at reflektere over, hvad der skal til, når man skal starte kooperativ virksomhed. I dette spil lærer man om opstart, kompetenceudvikling, demokratisk ledelse, arbejdsmiljø, krisestyring og økonomi. Det kan I som facilitator vælge at fokusere mere eller mindre på i forhold til jeres kontekst.

Spil "Kooperativet

Har du spørgsmål, kan du kontakte Elsa Brander, eb@kooperationen.dk

Baggrund for SIV-projektet

Verden er under forandring. Den teknologiske udvikling gør, at ikke blot automatiserede produktionsvirksomheder, men også videnstunge organisationer, må omstille sig. Vidensarbejdere og videnstunge organisationer skal arbejde hurtigere, mere effektivt, mere autonomt og med prototyper for at kunne følge med. Det skaber nye arbejdsprocesser og vilkår for ansatte og ledere i videnstunge virksomheder og organisationer.

Men hvor bliver bæredygtigheden - for mennesker og vores samfund - af i den omstilling?

I SIV kigger vi på, hvordan nye organiseringsformer og ansattes trivsel bliver berørt i denne omstillingsproces. Således har SIV til formål at undersøge nogle af de skred, vi oplever i vidensarbejderes forhold og i videnstunge organisationer i dag, hvor krav om øget effektivisering, kompetenceløft, omorganisering også påvirker, hvordan vi oplever arbejdsglæde, ansættelsessikkerhed og meningsfuldhed i vores hverdag.

Disse dilemmaer er omdrejningspunktet i SIV-forskningen og er således også en del af de case-baserede simuleringsspil, der bliver skabt som led i formidlingen af forskningen og skal være et praksis-orienteret læringsinstrument til at skabe gode forandringer, der forbedrer vores vilkår, trivsel og interne organisering på det videnstunge arbejdsmarked.

Mål

Målet med spillet Kooperativet er først og fremmest at skabe en læringsmulighed. Tilgangen til læring er at sætte gang i refleksionerne, fordi det er stærkere end blot at hente eller modtage information envejs. At reflektere samt at erfare kan føre til dannelsen af en personlig forståelse og holdning - og mere handlekraft.

Målet er ikke at give en facitliste til, hvad der sker og hvad man bør gøre i en forandringssituation - i dette tilfælde opstart af og udvikling i en kooperativ virksomhed. Vi tror ikke på, at et sådant facit findes. Skulle man gennemspille sådan en simulation, ville det tage ligeså lang tid at gennemføre som forandring i den virkelige verden.

Valg og konsekvenser

Konsekvenserne og effekterne af de valgmuligheder, du finder i spillet bygger på et teoretisk fundament, der er hentet delvist fra anerkendt trivsels og arbejdslivsforskning og delvist fra konkret casebaseret forskning udviklet til formålet, hvor viden er indhentet fra spørgeskema, interviews, observationer samt aktiv medarbejder og ledelsesinddragelse.

Som led i SIV-forskningsprojektet er der udarbejdet forskellige reviews om alternative organiseringsformer, der er aktuelle i relation til fremtidens arbejdsmarked, forskningsbaserede oplæg om koblinger mellem agil omstilling og solidaritet og en statistisk rapport, der præsenterer vilkår og tendenser i danske vidensarbejderes beskæftigelses- og arbejdsvilkår, arbejdsmiljø og helbred (Teknologisk Institut, 2019). De forskellige vidensbidrag danner grundlag for at forstå tendenser på arbejdsmarkedet og skaber overblik over relevante fokusområde med særlige nybrud og vigtige opmærksomhedspunkter i udviklingen på arbejdsmarkedet.

Det er vigtigt at understrege, at spillets resultater kun virker forandrende ind i en specifik organisatorisk sammenhæng, som afhænger af medarbejderes kontinuerlige drøftelse og prioriteringer. Arbejdet med spillets valg og præferencer kan på den
måde danne grundlaget for vigtige prioriteringer og give vigtig indsigt i, hvor man som virksomhed eller/og arbejdsplads vil stå ift. at håndtere sandsynlige dilemmaer, som skitseres i simulationen.

Støtte og samskabelse

SIV-forskningsprojektet ledes af Roskilde Universitet, og er delvist finansieret af Innovationsfonden Grand Solution projektpulje. Projektet inddrager en række partnere på tværs af brancher, fagligheder og ekspertise, som deltager i samskabelse og udvikling af projektet. Disse tæller Teknologisk Institut, PROSA, Kooperationen, Reload samt Actee.

  • LOGO INNOVATIONSFONDEN 250PX

    Projektet støttes af Innovationsfonden

  • Nyt og unikt spil!

    Spil Kooperativet Ny 500Px

    Hvordan er det at være en del af et medarbejderejet kooperativ? Spil her

  • SIW

    SIW Billede1 Til Kasse

    Hjemmeside
    Future of Work

  • Industri 4.0

    Robots And Interview 250Px

    Industri 4.0 er integrationen mellem den digitale verden og den fysiske produktion.

  • Konsulent

    CF199655 ELSA 3 200PX (1)

    Elsa Brander
    T. 33 55 77 44
    eb@kooperationen.dk