Indhold
Hvilket ansvar har man som bestyrelse? Hvordan sikrer man det gode samarbejde i bestyrelsen og imellem bestyrelse og sekretariat? Hvordan træffer man gode beslutninger? Og hvad er egentlig bestyrelsens arbejdsopgaver?
Bestyrelsesarbejdet i NGO’er er som hovedregel ulønnet og ansvaret og kompleksiteten stor. De fleste bestyrelseskurser henvender sig til virksomhedsbestyrelser, og mangler vigtige aspekter af det at sidde i en bestyrelse i civilsamfundet. Derfor udbyder Kooperationen et bestyrelseskursus over fire eftermiddage, der klæder bestyrelsesmedlemmer på til de særlige udfordringer, man møder som medlem af bestyrelsen i en NGO. Her vil vi komme ind på bestyrelsens ansvar, hvordan man arbejder med strategi i bestyrelsen, hvilke risici man skal være særligt opmærksom på, hvordan man sikrer det gode samarbejde med et sekretariat, hvordan man skaber det gode samarbejde i bestyrelsen, læsning af årsregnskaber og meget mere. Kurset er åbent for alle.
Målgruppe
Bestyrelsesmedlemmer i civilsamfundsorganisationer / NGO’er / Foreninger, der gerne vil klædes bedre på til bestyrelsesarbejdet.
Formål
Formålet med kurset er at give de deltagende bestyrelsesmedlemmer styrkede kompetencer til at indgå i bestyrelsesarbejdet i organisationer i civilsamfundet. Kurset giver også generel viden om bestyrelsesarbejdet, som kan bruges i andre typer af bestyrelser. Læs mere hér.
Tid
Kurset forløber over fire eftermiddage/aftner og foregår hos Kooperationen, Reventlowsgade 14, København V.
Torsdag d. 26. september kl. 15-18
Torsdag d. 10. oktober kl. 15-18
Torsdag d. 24. oktober kl. 15-18
Torsdag d. 7. november kl. 15-18
Sted
Kooperationen, Reventlowsgade 14, 5. sal, 1651 København V.
Forplejning
Der er forplejning (kaffe, snacks, sandwich) inkluderet.
Underviser
Peter Kellermann Brandorff, Kooperationen
Laura Auken Larsen, konsulent, tidl. Centerchef, Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA)
Pris
995 kr. hvis din organisation er medlem af Kooperationen
4.995 kr. hvis din organisation ikke er medlem af Kooperationen
Tilmelding
Tilmeldingen er bindende. Der er 25 pladser. Vi anbefaler, at I tilmelder jer mindst to fra hver bestyrelse.
Tilmelding senest den 12. september 2024.
Sidder du i bestyrelsen i en kooperativ eller socialøkonomisk virksomhed?
Sidder du i bestyrelsen i en kooperativ eller socialøkonomisk virksomhed?
Vi har også et kursus målrettet bestyrelsesmedlemmer i disse typer virksomheder.
Indholdet vi skal igennem der er i vid udstrækning det samme, men eksemplerne og dilemmaerne vil i stedet være relateret til virkeligheden i virksomhederne.