Sønderborg Fællesfond

Mange danske lokalsamfund kæmper en brav kamp for at udvikle deres landbyer. Men de lokale initiativer udfordres af dårlige finansierings-muligheder. Borgere og tilflyttere, der vil bo, starte projekter eller erhverv i landsbyen, kan med en fællesfond få nye muligheder.

Med et lokalt fællesejet finansieringsinitiativ - vi kalder det en fællesfond - kan borgere sammen rejse finansiering til at skabe udvikling frem for afvikling i deres lokalområde. Dette kan ske ved at opkøbe, istandsætte og sælge faldefærdige bygninger. Eller ved at hjælpe med finansiering til nye tilflyttere og lokale iværksættere.

I Sønderborg har en gruppe borgere, med det tidligere lokale byrådsmedlem Anders K. Brandt i spidsen, etableret Foreningen Sønderborg Fællesfond. Frem til stiftelsen i maj 2019 har Kooperationen gennem et pilotprojekt hjulpet med at udvikle den endelige organisations- og forretningsmodel for foreningen. Sideløbende har vi kortlagt erfaringer, best practise og de lovgivningsmæssige rammer for etableringen af lokale finansieringsinitiativer i Danmark.

I kan finde information om Sønderborg Fællesfond og læse om overvejelserne bag valget af organisationsmodel i kolonnen til højre. Her finder I også en beskrivelse af relevant lovgivning på området.

Pilotprojektet var finansieret af Erhvervsstyrelsens Landdistriktspulje.

Start en fællesfond

Overvejer I, eller er i allerede i gang med, at etablere et lokalt fællesejet finansieringsinitiativ? Så kan I finde gode råd og inspiration her på siden.
I er også velkomne til at kontakte os for at høre nærmere om mulighederne for at starte en fællesfond i jeres lokalområde. Eller tilmelde jer vores ERFA-netværk om fælles finansiering på landet.

Gode råd og case beskrivelser

Der findes på tværs af landet flere eksempler på lokale fællesejede finansieringsinitiativer. Vi har talt med en del af dem og lavet en række case-beskrivelser, der måske kan give jer inspiration til jeres konkrete projekt. 

Læs casebeskrivelserne her.

Samtidig har vi også gjort os vores egne erfaringer. Dem har vi har kogt sammen til 11 gode råd, I med fordel kan have i baghovedet, når I selv skal i gang.

Læs de 11 gode råd her.