Finansiering er afgørende, når du starter en ny virksomhed. Med Kooperativ Bankhjælp kan du få hjælp til at afklare, hvad en bank kan gøre for dig.
Kooperativ Bankhjælp er et samarbejde mellem Kooperationen og Andelskassen Fælleskassen. Formålet er at gøre kvalificeret sparring om bankforhold lettere tilgængelig, styrke dine økonomiske beslutninger og få bedre overblik over dine muligheder for eksempelvis finansiering gennem en bank.
Hvad kan vi hjælpe med?
Kooperativ Bankhjælp tilbyder mundtlig uforpligtende sparring omkring de forhold, der typisk er relevante når man ønsker at blive kunde i en bank og måske også ønsker at afklare finansieringsmuligheder.
Vi tager udgangspunkt i din virksomhed, din forretningsplan og dit budget og giver gode råd til hvordan du kommer bedst muligt videre i din dialog om bankforhold og samarbejde med en bank. Der vil ikke være tale om decideret sagsbehandling. Emner kunne f.eks. være:
- Sparring om opstart, udvikling og vækst
- Gennemgang af budgetter og økonomiske forudsætninger
- Vurdering af risici
- Dialog om bankforhold og samarbejde med en bank f.eks.:
- Daglig økonomi
- Pension og forsikring
- Privatøkonomi og opstart af virksomhed
- Finansiering og lånemuligheder
Hvem kan deltage?
Kooperativ Bankhjælp er målrettet mindre og nystartede kooperativer, socialøkonomiske virksomheder og civilsamfundsorganisationer samt iværksættere, der endnu er på idéstadiet.
Tid & sted
Når du tilmelder dig, vil Andelskassen Fælleskassen modtage din forespørgsel. Herefter bliver du kontaktet af en erhvervsrådgiver, og I aftaler et passende tidspunkt for et møde over telefon eller online. Mødet varer op til en halv time.
Sådan tilmelder du dig
Du kan tilmelde dig Kooperativ Bankhjælp ved at udfylde en kort formular med information om din virksomhed og det emne, du ønsker sparring om.
Tilmeld dig Kooperativ Bankhjælp
Læs også om Kooperativ Retshjælp og Kooperativ Regnskabshjælp