Fra den 20.-22. november 2022 afholder Cooperatives Europe og Cwmpas konferencen ”Young people and the future of cooperatives in Europe” i Cardiff i Wales. Konferencen sætter fokus på, hvilken rolle de unge spiller i at tage den kooperative bevægelse ind i fremtiden.
Den første del af konferencen vil der være særligt fokus på de unge, og hvilken rolle de spiller i fremtidens kooperativer. Der vil være to panelsessioner, hvor vi blandt andet skal omkring emnet inklusion af unge og vigtigheden i at fremme en kooperativ tilgang til iværksætteri og hvilke udfordringer, der opleves ved at øge medlemstallet af unge i kooperativer.
Den anden del af konferencen vil i bredere forstand rette fokus mod fremtidens kooperativer, og hvordan der arbejdes på tværs af fagområder og brancher.
Programmet vil være spækket med spændende oplæg fra erfarende kooperativister og debatter samt udstillinger. Samtidig vil konkrete eksempler på hvordan kooperativer fungerer i praksis blive præsenteret, og man vil få rig mulighed for at udvide sit eget netværk med en masse andre unge fra hele Europa.
Cwmpas er et udviklingsbureau, der arbejder for positiv forandring i Wales og på tværs af Storbritannien. Læs mere om Cwmpas her.
Målgruppe
Lærlinge og elever i medlemsvirksomheder, der er nysgerrige på at vide mere om den kooperativer bevægelse på tværs af Europa, og hvordan unge spiller en central rolle i at tage den kooperative bevægelse ind i fremtiden.
Tid og sted
Konferencen finder sted i Cardiff i Wales fra den 20. november 2022 til den 22. november 2022 og med afrejse fra Københavns Lufthavn.
Pris
Kooperationen betaler for fly og ophold i Cardiff samt transport til og fra København med offentlig transport. Du som arbejdsgiver skal betale lønomkostninger, så dine lærlinge eller elever skal have din accept.
Tilmelding og tilmeldingsfrist
Tilmelding er først til mølle, og der er 4 pladser. Der kan kun tilmeldes en person fra samme virksomhed.
Tilmelding skal ske ved at oplyse navn, organisation, telefonnummer og mail til Emma Pedersen på ep@kooperationen.dk. For yderligere information, kontakt Emma på telefon 33 55 77 34.
Tilmeldingsfristen er senest den 07. oktober 2022.
Der vil blive tilsendt mere praktisk information, når konferencen nærmer sig.