Den Kooperative Regnskabshjælp

Står I og mangler regnskabsmæssig sparring til jeres startup, virksomhed eller civilsamfundsorganisation? I Den Kooperative Regnskabshjælp kan I få gratis hjælp til at komme på rette vej.

Den Kooperative Regnskabshjælp er et samarbejde mellem Kooperationen og Ri Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Formålet er at gøre sparring og vejledning lettere tilgængelig for mindre og nystartede kooperativer, socialøkonomiske virksomheder og civilsamfundsorganisationer.

Hvad kan vi hjælpe med?
Regnskabshjælpen tilbyder mundtlig vejledning og sparring til følgende emner:

  • Løn
  • Bogføring
  • Likviditetsstyring
  • Budgettering
  • Regnskab
  • Værktøjer og arbejdsmetoder til at styre jeres økonomi
  • Digitalisering af regnskabsprocesser (få tips og tricks)
  • Automatisering af økonomifunktioner
  • Banale skattespørgsmål som økonomikonsulenterne i erhvervsservice er vant til at håndtere

Hvem kan deltage?
Regnskabshjælpen er målrettet mindre og nystartede kooperativer, socialøkonomiske virksomheder og civilsamfundsorganisationer samt iværksættere, der endnu er på idéstadiet.

Tid & sted
Når du tilmelder dig, vil Ri Statsautoriseret Revisionspartnerselskab modtage din besked. Herefter bliver du kontaktet af en medarbejder, og sammen aftaler I et passende tidspunkt for et møde over telefon eller online. Mødet varer op til en halv time.

Sådan tilmelder du dig
Du kan tilmelde dig Den Kooperative Regnskabshjælp ved at udfylde en kort formular med information om din virksomhed og det emne, du ønsker sparring om. Tilmeld dig den Kooperative Regnskabshjælp her.