Højesteret har den 17. oktober 2017 afsagt dom i en sag, hvor et konkursbo solgte en del af den konkursramte virksomhed. Få dage inden salget fritstillede konkursboet en tillidsrepræsentant, hvilket betød, at han ikke skulle overtages af køber.
Spørgsmålet i sagen var, om køber hæftede for de krav, tillidsmanden havde mod virksomheden i medfør af reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven.
Efter lovens § 2 indtræder en erhverver (køber) af en virksomhed umiddelbart i de rettigheder og forpligtelser, der bestod på overdragelsestidspunktet, hvad enten disse er fastsat individuelt, i overenskomster eller i henhold til offentlig lovgivning.
I henhold til lovens § 3, stk. 1 vil en afskedigelse i forbindelse med virksomhedsoverdragelse være usaglig, medmindre afskedigelsen skyldes økonomiske, tekniske eller organisatoriske årsager, der medfører beskæftigelsesmæssige ændringer.
Højesteret udtalte, at virksomhedsoverdragelseslovens § 2 læst i sammenhæng med § 3, stk. 1 må forstås på den måde, at køberen ville hæfte for det eventuelle krav, som måtte være udløst ved, at en opsigelse var sket i strid med § 3, stk. 1.
Herefter lagde Højesteret til grund, at der konkret ikke havde været tvingende grunde til at afskedige tillidsrepræsentanten, og køber hæftede derfor for de overenskomstmæssige krav for forlænget løn i opsigelsesperioden og godtgørelse for uberettiget afskedigelse.
Dommen er udtryk for hovedprincippet bag virksomhedsoverdragelsesloven, ønsket om at beskytte lønmodtagere, herunder også tillidsfolk, mod at blive stillet ringere på grund af hel eller delvis overdragelse af den virksomhed, som de er ansat i.
Ovenstående er alene et nyhedsreferat og ikke udtryk for juridisk rådgivning eller erstatning herfor. Som arbejdsgivermedlem i Kooperationen kan I få juridisk rådgivning om alle forhold inden for arbejds- og ansættelsesret fra vores konsulenter.
