Kortlægning og information til etablering af kooperativer og fælleskabsøkonomier i landdistrikterne
Kooperativer, fællesskabsøkonomier, demokratiske virksomheder, andelsforeninger… Der er mange navne og betegnelser for de mange nye fællesejede tiltag i land og by. Fælles for dem alle er, at de bygger på de syv kooperative principper – nogle gange er det ubevidst, men mere bundet op på en holdning til, at sådan gør vi da, når vi vil noget i fællesskab. Fælles er i hvert fald, at alle medlemmer bidrager med en økonomisk andel til et fælles formål, der gennemføres på demokratisk vis.
Kooperationen har igennem de senere år arbejdet i landdistrikterne for at fremme den kooperative model – både til virksomheder og til mere udviklingsrettede tiltag. Igennem dette arbejde er det blevet tydeligt, at der er et behov for rådgivning i etableringsfasen hos kooperativerne.
Indsamlede erfaringer
Kooperationen har fået midler fra Landdistriktspuljen til projektet ”Nye fællesskaber – Kortlægning og information til etablering af fællesskabsøkonomier i landdistrikterne”. Gennem tyve landsdækkende interviews har vi indsamlet ny viden om etableringsfaserne i kooperativer og fællesskabsøkonomier på Samsø, Agersø, i Vest- og Nordjylland, Sjælland og København. Vi har bl.a. talt med repræsentanter fra Thorupstrand Kystfiskerlaug, Vestervig Byfornyelse, Nors Vandværk, Fredensborg Boghandel, Thise Mejeri og Agersø Købmand. Desuden nogle gode virksomhedseksempler fra København såsom KnowledgeWorker, Analyse & Tal og By-Expressen.
Projektet skal ende op med information til det professionelle lag af Landdistrikts – og erhvervskonsulenter og anbefalinger til en mulig rådgivningsservice for nye kooperative virksomheder og fællesskabsøkonomier. Med projektet vil vi skabe opmærksomhed omkring etablering og betydningen af kooperativer og fællesskabsøkonomier i landdistrikterne.
Interviews er blevet gennemført hen over vinter 2019/20. Det har været meget interessant og berigende at møde de mange engagerede medlemmer – mange af dem bestyrelsesmedlemmer. De kooperativer, hvor medlemmerne er gået sammen om at skabe en fælles arbejdsplads på et demokratisk grundlag, har som oftest haft mange og lange diskussioner om værdier, fællesskabet, work-life balance, m.v. inden de besluttede udformningen af de endelige vedtægter.
Fællesskabsøkonomierne, hvor udgangspunktet typisk har været et behov for lokale udviklingstiltag, har også brugt tid og kræfter på de indledende debatter om indholdet af vedtægterne. Betydningen af de forskellige typer af kooperativer har været fremherskende – nemlig skal der vælges andele, anparter eller folkeaktier, og hvor store skal andele være?
Engagement og netværk
Fælles træk i etableringsfasen har været et udtalt brug af kompetencer inden for egne netværk – også i form af henvisninger til gode advokater og revisorer. En del af fællesskabsøkonomierne har mere eller mindre overtaget andres vedtægter – ud fra den betragtning, at det ene sæt kan vel være lige så godt som et andet. Det har senere givet overvejelser om, at det havde været bedre at vælge fx et A.M.B.A. end aktieformen. Denne erfaring fortæller, at det er meget hensigtsmæssigt, at formål og indhold bliver diskuteret igennem sammen med en professionel rådgiver for at kunne vælge den rigtige selskabsform fra begyndelsen.
Kontakter i egne netværk bliver også brugt til udvikling af virksomheden i etableringsfasen. For eksempel ved fysisk at besøge andre og tale om deres konkrete erfaringer. Det at bruge andre, der har gjort sig lignende erfaringer, har stor betydning – og er med til at skabe netværk.
Engagementet hos de interviewede bestyrelsesmedlemmer er unikt – hvilket er meget forståeligt i og med den store betydning deres kooperativ og fællesskabsøkonomi har – både for medlemmerne indbyrdes og for lokalområdet. Fx er det tydeligt, at ThorupStrand ville have set meget anderledes ud, hvis ikke Kystfiskerlauget var blevet etablereret og udviklet. Der er først og fremmest indtægter til fiskerne. Fokus på de unge fiskere har meget stor betydning for, at de faktisk kan blive boende i området. Der er kommet mange positive effekter ud af Laugets eksistens – mange turister, der lægger penge for mad og andre ydelser, dagligvarebutikken og skolen er fortsat eksisterende. Der er udviklet nye forretninger og økonomiske aktiviteter – som i sin helhed betyder voldsomt meget for lokalområdets fortsatte eksistens og udvikling.
I Ørsted på Norddjurs har etableringen af Ørsted Kro A/S betydet rigtig meget: Byen og området har stadig en velfungerende kro og et mødested, Kroens Venner, arrangerer mange kulturelle aktiviteter på kroen. Generelt er aktivitetsniveauet for byens indbyggere steget. Der har været en stor afsmittende effekt af de mange frivilliges engagement i kroen. Mange flere end tidligere møder op til fælles aktiviteter, som også betyder noget for byen i al almindelighed.
