Invitation til dialogmøde

6. februar 2026 kl. 10:00

 

 

Anbefalinger om god ledelse af demokratiske virksomheder
Erhvervsminister Morten Bødskov nedsatte i december 2024 et udvalg, der skulle komme med anbefalinger til god ledelse i demokratiske virksomheder.

Formålet med anbefalingerne er at give bestyrelser i demokratiske virksomheder et målrettet værktøj og inspiration til at indrette sig med fokus på kompetencer, transparens, langsigtet ejerskab og solide demokratiske rammer.

Erhvervsstyrelsen og udvalget inviterer nu til dialogmøder om udkastet til anbefalinger for god ledelse af demokratiske virksomheder.

Dialogmøderne giver mulighed for at påvirke anbefalingerne, inden de offentliggøres i deres endelige form. De endelige anbefalinger – som forventes udsendt til sommer – er rettet mod alle demokratiske virksomheder, uanset størrelse, ejerkreds, organisation eller branche.

Datoer og tilmelding

  • Online d. 6. februar 2026 kl. 10-12.
  • Fysisk i København den 24. februar 2026 kl. 13-15, Forenet Kredit, Sundkrogs 25, 2150 København Ø
  • Fysisk i Aarhus den 25. februar 2026 kl. 14-16, Aarhussalen, Sankt Knuds Torv 3, 8000 Aarhus C.


Tilmelding sker til sekretariatet for udvalget i Erhvervsministeriet:
Olivia Hansen (olihan@erst.dk), Emilie Termøhlen Hansen (emihan@erst.dk) og Holger Daugaard (holdau@erst.dk) senest den 4. februar 2026 (for on-linemødet) og senest 17. februar 2026 for mødet i enten København eller Aarhus.

Se invitationen til dialogmøderne her