FAQ Byggeri

Der skal ikke herske tvivl om, at man som entreprenør som udgangspunkt både har en ret og en pligt til at udføre ekstraarbejder jf. AB92. Dog er det en klar forudsætning, at ekstraarbejderne har en naturlig tilknytning til de arbejder man som entreprenør udfører ifølge entrepriseaftalen.

Betalingen for ekstraarbejderne afhænger af, hvad der fremgår af selve entrepriseaftalen og ved mange entrepriser er det tillige et særligt krav, at ekstraarbejder kun anerkendes og dermed betales, når der foreligger en aftaleseddel underskrevet af såvel bygherren som entreprenøren.

Formålet med denne bestemmelse er, at man som bygherre skal være sikker på, at der ikke lige pludselig kommer uforudsete ekstraregninger.

Som ordene ”aftaleseddel underskrevet af såvel bygherren som entreprenøren” siger, må ingen være i tvivl om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at man som entreprenør kan få honoreret de udførte ekstraarbejder. Men skulle det ske, at man ikke har en underskrevet aftaleseddel, er man dog ikke afskåret for at kræve betaling for de pågældende ekstraarbejder.

MEN, bevisbyrden for at der er indgået en aftale, og at der er tale om ekstraarbejder, påhviler entreprenøren. Voldgiftnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed kom i 2014 med en kendelse, hvoraf det fremgik:”efter praksis er en entreprenør ikke afskåret fra at kræve betaling af en uunderskrevet aftaleseddel, men bevisbyrden for, at der er indgået en aftale, og at der er tale om ekstraarbejder, påhviler ham”.

Altså med andre ord: Er der ikke som krævet en aftaleseddel underskrevet af bygherren og entreprenøren, påhviler det entreprenøren at bevise, at ekstraarbejderne er aftalt. Det kan ske ved vidneforklaringer, fremlæggelse af timesedler m.v. – og dette kan ofte være ”op ad bakke”.

Der har i den senere tid været en del diskussion – blandt andet på baggrund af nogle kartelsager - om underentrepriser nu er ulovlige. På baggrund heraf gennemgås nedenfor nogle af retningslinjerne fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Først og fremmest skal man som hoved- eller totalentreprenør se på, om man er i konkurrence med underentreprenøren på den konkrete opgave. Hvis en tømrervirksomhed, som ikke arbejder med murervirksomhed, byder på en opgave i hovedentreprise, er tømrervirksomheden ikke konkurrent til murervirksomheden, og der kan derfor som udgangspunkt indgås en underentrepriseaftale.

Hvis hovedentreprenøren derimod er en tømrer- og murervirksomhed, er han i konkurrence med murervirksomheden. Tømrer- og murervirksomheden kan som hovedentreprenør kun indgå en underentrepriseaftale med murervirksomheden, hvis han ikke selv har kapacitet til at løse opgaven.

Et tredje eksempel kan være, at murervirksomheden i eksemplet ovenfor også byder på opgaven i hovedentreprise. Her er det mere usikkert, om de to hovedentreprenører må bruge hinanden som underentreprenører. Altså at tømrervirksomheden bruger murervirksomheden som underentreprenør på murerarbejdet, og murervirksomheden bruger tømrervirksomheden som underentreprenør på tømrerarbejdet. Det afhænger af en konkret vurdering om samarbejdet skaber effektivitetsfordele, som kommer bygherren til gavn.

Hvornår har jeg kapacitet til selv at løfte en opgave?
For at finde ud af om ens virksomhed har tilstrækkelig kapacitet til selv at løfte en opgave, eller om det vil være lovligt at indgå en underentrepriseaftale med en anden virksomhed, bør man overveje følgende forhold:

1. Hvis du, ved at bruge 100% af din virksomheds kapacitet på en opgave kunne løse opgaven selv, er det i strid med konkurrenceloven at indgå en underentreprisekontrakt (og i øvrigt også at deltage i et konsortium). Det vil sige, at hovedentreprenøren ikke må tage højde for risikospredning ved vurderingen af, om den påtænkte underentrepriseaftale lovligt kan indgås. Det skal dog understreges at såfremt en del af kapaciteten er bundet i allerede indgåede aftaler, skal denne del af kapaciteten dog som udgangspunkt ikke medregnes i kapaciteten.

2. Hvis du ikke kan løse opgaven selv, om du så brugte 100% af din virksomheds kapacitet, så er du som hovedentreprenør nødt til at kigge på, hvor let du kunne udvide din kapacitet, så du selv kunne løse opgaven. Hvis du fx indenfor rimelig tid og indenfor rimelige omkostninger kunne skaffe den nødvendige ekstra arbejdskraft, ekstra maskiner eller andet, så kan du ikke indgå en underentrepriseaftale.

Kort fortalt kan man sige, at du som hovedentreprenør vil være nødsaget til at udvide kapaciteten i stedet for at indgå aftale med en underentreprenør om arbejdet, hvis du vil påtage dig den konkrete opgave. Der må dog være en grænse for, hvor store udvidelser der kan kræves – en tømrervirksomhed med én tømrer er efter omstændighederne ikke forpligtet til at ansætte fem ekstra tømrere, mens en enkelt ekstra tømrer måske kunne kræves. Som udgangspunkt kræves det heller ikke, at man som hovedentreprenør anskaffer sig andre typer af maskiner eller værktøj, end man allerede har, hvis man ikke i øvrigt ser et mere generelt behov for disse i virksomheden.

Konkurrenceretlige effektivitetsfordele – billigere eller bedre?
Hvis hovedentreprenøren og underentreprenøren er konkurrenter, og måske underentreprenøren byder på hovedentreprisen selv, eller hovedentreprenøren selv har kapacitet til at løse opgaven, vil samarbejdet alligevel være lovligt, såfremt entreprenørerne kan godtgøre, at samarbejdet medfører effektivitetsfordele til gavn for bygherren. Men bevisbyrden for dette har entreprenørerne og kun entreprenørerne.

Hvis konkurrenten er billigere end hovedentreprenøren selv eller andre underentreprenører, som hovedentreprenøren har indhentet tilbud fra, vil dette være et væsentligt moment i vurderingen, såfremt denne besparelse vil komme den endelige bygherre til gode. I den sammenhæng vil det altid være en god idé at udfærdige sin egen tilbudsberegning, hvis underentrepriseaftalen vedrører et arbejde, som hovedentreprenøren selv kunne udføre, og samtidig indhente tilbud fra flere underentreprenører for derved at kunne dokumentere, at underentrepriseaftalen har medført en effektivitetsfordel for bygherren.

Hvis konkurrenten er bedre rustet eller mere specialiseret i forhold det aktuelle arbejde, så kan det efter omstændighederne betragtes som en effektivitetsfordel. Det kan for eksempel være, at der til opgaven kræves en teknisk knowhow eller særlige maskiner, som kun konkurrenten besidder.

Hvordan dokumenterer jeg mine lovlige overvejelser?
Hvis man som hovedentreprenør i en konkret sag har gjort sig de nødvendige overvejelser - og er kommet frem til, at man lovligt kan indgå en underentreprisekontrakt - bør man nøje overveje at lave et notat, hvoraf det fremgår, hvorfor man eksempelvis ikke mener at have den nødvendige kapacitet eller pligt til udvidelse til den relevante opgave. Og husk at gemme den dokumentation, der ligger til grund for konklusionen.

I forbindelse med et udbud har jeg erfaret, at en af de bydende kender udbyder særdeles godt - han har i flere udbud rådgivet den pågældende udbyder. Er den pågældende tilbudsgiver så ikke afskåret fra at deltage i udbuddet på grund af hans eventuelle viden om det kommende udbud?

Det du tænker på er nok, at den pågældende bydende er inhabil, idet der måske er en sådan forbindelse mellem den pågældende virksomhed og udbyder, at den pågældende bydende ikke kan deltage i udbudsproceduren.
Kernen i reglerne om inhabilitet er, at den der har udarbejdet udbudsmaterialet, eller på tilsvarende måde har påvirket indholdet af udbudsmaterialet, eller som har indflydelse på udbyders betingelser, ikke kan deltage i udbudsproceduren som ansøger om prækvalifikation eller som tilbudsgiver.
For så vidt angår om der er tale om inhabilitet, hvis man deltager i forundersøgelser i forbindelse med et kommende udbud medfører det normalt ikke inhabilitet, HVIS det tilvejebragte materiale stilles til rådighed for ALLE bydende, og indsatsen er af begrænset omfang.
I den forbindelse skal det også understreges, at en virksomhed der tidligere har haft opgaver for den pågældende udbyder, som udgangspunkt ikke er afskåret fra deltagelse, selv om dette indebærer, at virksomhederne ikke er stillet ganske ens. Det er dog en klar forudsætning, at der i udbudsmaterialet gives alle tilbudsgiverne de fornødne oplysninger om sagen, således at den tilbudsgiver, der har en inside viden, ikke begunstiges.
Inhabilitetsbedømmelsen skal således som regel på grundlag af en vurdering af:
1. Har tilbudsgiveren haft mulighed for at påvirke udformningen af udbudsmaterialet på en sådan måde, at tilbudsgiveren har opnået en fortrinsstilling?
2. Har tilbudsgiveren opnået et sådant kendskab til udbyderens hensigter, at tilbudsgiveren har fået en fortrinsstilling?
3. Har en rådgivers deltagelse i tilbudsbedømmelsen indebåret en mulighed for at favorisere den pågældende tilbudsgiver?
Og så skal det ikke glemmes, at inhabilitet ikke alene kan forekomme i relation til indflydelse på udarbejdelse af udbudsmaterialet, men også som følge af særlig viden om den pågældende byggesag, personvenskab m.v.

I en bebyggelse med 45 lejemål – hvor vi ikke har afleveret vores entreprise endnu – er der flyttet en lejer ind.
Kan jeg nu meddele bygherren, at risikoen overgår til ham, idet blot denne ene lejer er flyttet ind?

Ved ”ibrugtagning” efter reglerne i AB 92 § 12, forstås det således, at bygherren benytter byggeriet eller anlægget efter dettes tilsigtede mål. Det kan for eksempel være, at der indflyttes i boliger eller køres på en vej.

Der er ikke krav om, at bygherrens ibrugtagning skal have en eller anden form for ”intensitet”.

Risikoen overgår således til bygherren hvis blot én lejer er flyttet ind i en boligblok med flere lejere.

Risikoens overgang i ovenstående tilfælde sker ud fra den synsvinkel, at eventuelle skader der måtte opstå, kan være forårsaget ved bygherrens ellers denne ene lejers brug.

Begrundelsen for denne regel er, at fra ibrugtagningstidspunktet mister entreprenøren enhver mulighed for at tage vare på det udførte arbejde og drage omsorg for, at der ikke sker skade på det udførte arbejde.

Klagenævnet for udbud har netop fastslået at man som rådgiver godt kan hjælpe med at udarbejde udbudsmaterialet og ikke være inhabil i det efterfølgende udbud af opgaven.

Klagenævnet meddelte i den konkrete sag, at en virksomhed ikke som udgangspunkt ikke er udelukket fra tildeling af opgaven, blot fordi virksomheden har hjulpet med udbudsmaterialet.

Det afgørende er nemlig om virksomheden opnår en urimelig konkurrencefordel i forhold til de øvrige tilbudsgivere.

I den konkrete dag have rådgiver kun udarbejdet en del af udbudsmaterialet og det materiale som de havde udarbejdet for bygherren var udsendt til samtlige tilbudsgivere, hvorfor alle havde adgang til det samme materiale og dermed havde de heller ikke haft en konkurrencemæssig fordel.

Og med den begrundelse blev klagen afvist og dermed fik klageren ikke medhold.

Det fælles europæiske udbudsdokument (ESPD) er en egenerklæring, der fungerer som foreløbigt bevis for, at en ansøger eller tilbudsgiver opfylder kriterierne med hensyn til udelukkelse, egnethed og eventuelt udvælgelse.

Det vil sige, at det er en formel erklæring om, at ansøgeren eller tilbudsgiveren ikke er i en af de situationer, hvor man vil blive udelukket, at man opfylder de relevante egnethedskriterier, og at man opfylder de objektive og ikke-diskriminerende kriterier, som eventuelt er opstillet med henblik på at begrænse antallet af i øvrigt kvalificerede ansøgere, som opfordres til at deltage.

Ansøgere og tilbudsgivere skal være opmærksomme på udbydernes krav i udbudsmaterialet, da det er styrende for, hvad der skal udfyldes i ESPD. Det vil derfor også som udgangspunkt kun være den vindende tilbudsgiver, der skal fremsende den endelige dokumentation for, at disse kriterier er opfyldt.

Udbyder kan dog på ethvert tidspunkt under proceduren bede tilbudsgiver om at indsende dele af eller hele dokumentationen, hvis det er nødvendigt for at sikre en korrekt afvikling af proceduren.

Formålet med ESPD er at mindske den administrative byrde, som opstår, når virksomhederne bliver mødt med et krav om at fremlægge et stort antal certifikater eller andre dokumenter i forbindelse med udelukkelses- og egnethedskriterier.

For at gøre det nemmere for både udbydere og tilbudsgivere har Konkurrence- og Forbrugerstyrelse udarbejdet en vejledning til såvel udbydere, der skal oprette et eESPD som til virksomheder, der skal byde på en opgave og dermed udfylde et eESPD.

Ansøgere og tilbudsgivere får i vejledningen hjælp til, hvordan et eESPD udfyldes korrekt og videreformidles til ordregiveren, og vejledningen kan hentes her.

I forbindelse med den nye Udbudslov vil vi gerne høre, om der er en pligt til at bringe en kontrakt til ophør hvis tildelingsbeslutningen annulleres af Klagenævnet?

Hvis et udbud er gennemført efter den 1. januar 2016, skal man som udbyder og tilbudsgiver være opmærksom på nyskabelsen i Udbudslovens § 185, stk. 2, der i udgangspunktet indebærer en pligt for udbyder til at bringe en kontrakt til ophør, hvis tildelingsbeslutningen annulleres af Klagenævnet eller domstolene.

Udbyder kan ifølge den nye bestemmelse kun undgå at bringe en ulovligt tildelt kontrakt til ophør i helt særlige tilfælde, fx hvis det vil stride mod den offentlige sikkerhed, mennesker og dyrs liv og sundhed eller medføre ekstraordinært værdispild. 

Derudover kan udbyder undgå at skulle bringe en ulovligt tildelt kontrakt til ophør, hvis den forbigåede tilbudsgiver er blevet kompenseret gennem positiv opfyldelsesinteresse, og den tilbudsgiver, som har fået tildelt kontrakten, rent faktisk skulle have haft tildelt kontrakten, hvis den uretmæssigt forbigåede tilbudsgiver ikke havde afgivet tilbud. 

Men man kan nok ikke udelukke, at en bygge- og anlægskontrakt omkring opførelse af fx et nyt hospital vil falde i kategorien af kontrakter, der ikke (alligevel) skal bringes til ophør. Det er i hvert fald nemt at se udfordringerne i at skulle bringe et igangværende byggeprojekt til ophør.

En bygherre har netop annulleret et udbud uden nogen form for begrundelse. Kan han det?

En bygherre der annullerer et udbud skal komme med en saglig begrundelse for en eventuel annullation af en licitation - dette gælder såvel ved udbud efter tilbudsloven som EU-udbud.

En saglig begrundelse kan være, at der er konstateret væsentlige fejl ved et igangværende udbud - det er dog ikke en saglig grund at annullere et udbud som følge af fejl ved tilbuddene.

Det, at der er opstået mistanke om koordineret tilbudsgivning blandt de bydende, er også en saglig annullationsgrund eller for eksempel mistanke om inhabilitet hos en af udbyders ansatte.

Og så kan en overskridelse af udbyders budget, der f.eks. gør, at han enten opgiver projektet eller ændrer det radikalt, være en saglig begrundelse.

Vi har afgivet pris til en privat bygherre. Nu viser det sig, at han ikke har angivet et klokkeslæt for selve licitationens afholdelse, men kun en dato. Derudover må vi ikke være til stede ved åbning af tilbuddene. Og i udbudsmaterialet ”skalter og valter” han med tilbudsregler, m.v. Er det lovligt?

Det fremgår af dit spørgsmål, at der er tale om en privat bygherre. Som udgangspunkt er det sådan, at tilbudsloven kun gælder for offentlige bygge- og anlægsarbejder.

Men... en privat udbyder kan godt give en klar tilkendegivelse af, at tilbudsloven gælder for det pågældende udbud. Altså at han vil følge tilbudslovens regler.

Vil udbyder således følge tilbudslovens regler, skal han klart i udbudsmaterialet tilkendegive, at han enten vil anvende loven som helhed eller nærmere angivne dele af loven skal anvendes.

Udgangspunktet er, at man som bydende skal have rimelig tid til at ændre på ens tilbud, når der udsendes rettelsesblade. Rimelig tid er som udgangspunkt 5 arbejdsdage.

Men er der tale om, at bygherren udsender ændringer til udbudsmaterialet af et sådan omfang, at man som tilbudsgiver ikke kan regulere ændringerne ind i sit tilbud indenfor den tidsramme, der er til, at tilbud skal afgives, må man rette henvendelse til bygherren for at få licitationen udskudt.

Bygherren har så mulighed for at udskyde licitationsdatoen, hvis der foreligger en saglig grund.

Dette kan der for eksempel være tale om i den situation, hvor ændringerne til udbudsmaterialet er af et sådan omfang, at bygherren har indset, at de bydende simpelthen ikke kan nå at indarbejde rettelserne ind i deres tilbud, inden den oprindelige licitationsdato.

Det skal bemærkes, at svaret er baseret på, at der ikke er tale om et EU-udbud.

Vi har netop deltaget i en licitation og nu har bygherren – en kommune – sendt et brev med meddelelse om, at den er annulleret. Kan man gøre det bare sådan ”uden videre”?

Under den gamle licitationslov var det muligt at annullere en licitation uden nogen form for begrundelse. Men dette er ikke mere muligt.

Efter den nye tilbudslov skal der foreligge en saglig begrundelse, hvis en bygherre ønsker at annullere en licitation.

Baggrunden for at der kræves en saglig begrundelse er dels ligebehandlingsprincippet, og dels, at tilbudsgiverne ikke unødigt bør kunne påføres de ofte betydelige omkostninger der er til tilbudsudregning.

En saglig grund kan for eksempel være, at

• der er sket en udvikling, der gør, at byggeriet ikke skal gennemføres
  
  
• de tilbudte priser er for høje i forhold til budgettet
  
  
• bygherren har undervurderet opgaven
  
  
• eller der har ikke været den fornødne konkurrence

Klagenævnet for udbud har netop fastslået at man som rådgiver godt kan hjælpe med at udarbejde udbudsmaterialet og ikke være inhabil i det efterfølgende udbud af opgaven.

Klagenævnet meddelte i den konkrete sag, at en virksomhed ikke som udgangspunkt ikke er udelukket fra tildeling af opgaven, blot fordi virksomheden har hjulpet med udbudsmaterialet.

Det afgørende er nemlig om virksomheden opnår en urimelig konkurrencefordel i forhold til de øvrige tilbudsgivere.

I den konkrete dag have rådgiver kun udarbejdet en del af udbudsmaterialet og det materiale som de havde udarbejdet for bygherren var udsendt til samtlige tilbudsgivere, hvorfor alle havde adgang til det samme materiale og dermed havde de heller ikke haft en konkurrencemæssig fordel.

Og med den begrundelse blev klagen afvist og dermed fik klageren ikke medhold.

Efter en licitation opdagede jeg til ”min skræk”, at den tilbudssum der står på forsiden af mit tilbud ikke er en korrekt! Der er sket en fejl i min sammentælling af de enkelte poster. Hvad gør jeg? Er jeg bundet af mit tilbud?

Det fremgår af Aftalelovens § 32 stk. 1., at ”den der har afgivet en viljeserklæring, som ved fejlskrift eller anden fejltagelse fra hans side, har fået et andet indhold end tilsigtet, er ikke bundet ved erklæringens indhold, hvis den til hvem erklæringen er afgivet, indså eller burde indse at der forelå en fejltagelse”.

Altså er man som udbyder i ond tro, ”fanger bordet”.

Rent praktisk er problemet - om udbyder er i ”ond tro” - svært at dokumentere. For hvad er reelt
den rigtige pris?

Retspraksis har ikke været ret streng overfor udbyder, hvilket vel hænger sammen med, at der erfaringsmæssigt kan være ganske store spring mellem de afgivne tilbudspriser, selv om der ikke foreligger nogen regnefejl.

I det hele taget er det svært for en tilbudsgiver at komme igennem med en ugyldighedsindsigelse. Tilbudsgivere er professionelle fagfolk, og det må som udgangspunkt forventes, at de ved, hvad de gør.

Vi har ved en licitation - hvor tildelingskriteriet er ”den laveste pris” – afgivet det laveste bud. Har vi så ikke krav på at få arbejdet?

Svar: Det er korrekt, at hvis det fremgår af udbudsvilkårerne, at tildelingskriteriet er ”den laveste pris”, har den tilbudsgiver, der har afgivet dette bud, som udgangspunkt krav på at få ordren.

Dette gælder såvel ved offentlig licitation som ved begrænset licitation. Der er altså tale om, at bygherren har en kontraheringspligt, medmindre bygherren har en saglig begrundelse for at annullere licitationen.

Forudsætningen for, at tildelingskriteriet kan være den laveste pris, er for det første, at tilbuddene prismæssigt er sammenlignelige. Det betyder, at udbudsmaterialet skal indeholde et projektmateriale og for det andet skal der være tale om, at der oplyses en samlet tilbudssum, idet det er denne der er konkurrencegrundlaget.

Det betyder også, at det principielt er uden betydning, hvilke enheds- og delpriser der fremgår af de enkelte tilbud.

Så som du kan læse, så er anvendelsen af tildelingskriteriet ”den laveste pris” i princippet en enkel sag. Der er tale om sammenligning af en række beløb – ekskl. moms.

Så ganske enkelt – men i praksis til tider ikke så enkelt, som her beskrevet…for til tider indeholder et tilbud f.eks. et tilsagn om rabat – men det er en anden historie!

Er det korrekt at Tilbudsloven, som vi kender den i dag, fortsætter uændret selvom vi får en ny udbudslov?

Svar: Ja det er korrekt, at såfremt der er tale om bygge- og anlægsopgaver, er disse fortsat omfattet af Tilbudsloven, når der er tale om arbejder, der er under EU´s tærskelværdier indenfor bygge- og anlæg.

Det betyder samtidig, at der fortsat er en pligt til at afholde licitation for opgaver med en samlet værdi over 3 mio. kr., og at opgaver mellem 300.000 kr. og 3 mio. kr. kan indgås på baggrund af underhåndsbud.

Det skal i den forbindelse huskes, at der kun kan indhentes tre underhåndsbud, medmindre et fjerde underhåndsbud indhentes uden for lokalområdet.

Det fremgik af et udbudsbrev, at man som tilbudsgiver”skulle vedlægge 3 relevante referencer inden for de sidste 5 år fra projekter med samme faglige relevans og kompleksitet”.

En tilbudsgiver der afgav tilbud, havde ikke vedlagt en referenceliste, og hans tilbud blev derfor afvist som ukonditionsmæssigt.

Klagenævnet for Udbud kom til samme resultat.

I forbindelse med afgivelsen af sit tilbud, påstod entreprenøren efterfølgende, at han sammen med sit tilbud, havde vedlagt en reklamefolder samt en referenceliste.

Udbyder derimod oplyste overfor Klagenævnet, at der sammen med tilbuddet var vedlagt en reklamefolder, og først efter tilbudsfristens udløb, modtog man en referenceliste.

I en sådan sag som denne, er det tilbudsgiver der skal løfte bevisbyrden – altså bevise at hans tilbud var vedlagte oplysning om referencer som fastsat i udbudsbetingelserne.

Og Klagenævnet fandt ikke, at tilbudsgiver havde løftet bevisbyrden – det var således korrekt, at tilbudsgivers tilbud var blevet afvist som ukonditionsmæssigt.

I forbindelse med udbud af den nye ”UN City” i København, havde Udenrigsministeriet modtaget rådgivning fra en af de virksomheder, der efterfølgende var blevet prækvalificeret.

Det klagede en af de øvrige prækvalificcerede tilbudsgivere over til Klagenævnet for Udbud.

Påstanden gik ud på, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet overholdt, idet en tilbudsgiver, der også var blevet prækvalificeret, mente at indklagede havde opnået en konkurrencefordel i forhold til de øvrige tilbudsgivere, ved at have rådgivet Udenrigsministeriet med en ”behovsanalyse” forud for prækvalifikationen/udbuddet.

Klagenævnet afviste, at ligebehandlingsprincppet ikke var blevet overholdt. Dels fordi, det forhold, at en virksomhed har ydet rådgivning i forbindelse med undersøgelser forud for et udbud, ikke i sig selv afskærer den pågældende virksomhed for efterfølgende at afgive et tilbud. Og dels fordi der i den pågældende sag var tale om, at de undersøgelser samt rådgivning, som den indklagede virksomhed havde foretaget, var blevet udleveret sammen med udbudsbetingelserne.

Dermed var en eventuel konkurrencefordel udlignet.

Ved en licitation var fristen for afgivelse af tilbud den 24. marts kl. 11:00.En af tilbudsgiverne var forsinket, og han kontaktede derfor udbyder, og spurgte om fristen kunne udskydes et kvarter.

Dette ønske imødekom udbyder, men beslutningen herom blev først meddelt til de bydende 11:02.Hermed blev Tilbudslovens regler overtrådt.

Vejle Amt skulle have bygget en ny omfartsvej og anlæggelsen af denne blev udbudt i licitation.Fristen for aflevering af bud var den 24. Marts kl. 11:00. På dette tidspunkt var repræsentanterne fra 7 entreprenørfirmaer mødt og afventede åbning af de afleverede bud.

Kl. 11:02 meddelte udbyder, at tilbudsgivningen blev udsat til kl. 11:15. Begrundelsen var et en tilbudsgiver var blevet opholdt i trafikken. De 7 fremmødte repræsentanter protesterede over at tilbudsgivningen blev udsat, efter at åbningstidspunktet kl. 11:00 var passeret. Vejle Amt fastholdt imidlertid beslutningen om udsættelse og afholdt licitationen kl. 11:15.

Og vinderen af licitationen blev den entreprenør der havde bedt om - og fået - udsættelse. Dette medførte at en af de andre bydende indbragte sagen for Klagenævnet, som meddelte følgende:

Den bydende, som Vejle Amt efterfølgende valgte at indgå kontrakt med, afleverede efter accept fra Vejle Amt sit tilbud, efter at det tidspunkt for aflevering af tilbud, der var fastsat i licitationsbetingelserne, var indtrådt.

Der er ikke efter reglerne i Tilbudsloven tilladt, at tage tilbud i betragtning, som er indleveret efter den i licitationsbetingelserne fastsatte frist for aflevering af tilbud.

Derudover kan en udbyder ikke efter reglerne i Tilbudsloven – efter at et licitationstidspunkt er indtrådt – udsætte licitationen. Det kan udbyder heller ikke selvom de fremmødte bydende accepterer det.

Endnu en gang har Klagenævnet for Udbud afgjort, at man i et udbud ikke må henvise til bestemte fabrikater, når det er muligt at beskrive, hvad der ønskes.

Viborg Kommune havde i forbindelse med udbud af et nyt Rådhus i udbudsmaterialet i et betydeligt omfang, foreskrevet anvendelsen af bestemte fabrikater.

En leverandør af vinduer klagede over, at Viborg Kommune ønskede et bestemt vinduesmærke, og Klagenævnet gav leverandøren medhold i, at Viborg Kommune havde handlet i strid med udbudsreglerne, ved at have foreskrevet et bestemt fabrikat.

Det fremgår nemlig af Udbudsdirektivets artikel 23 stk. 8:

”Med mindre kontraktens genstand gør det berettiget, må de tekniske specifikationer ikke angive et bestemt fabrikat, en bestemt oprindelse eller en bestemt fremstillingsproces, og de må ikke henvise til et bestemt mærke, et bestemt patent, eller en bestemt type, til en bestemt oprindelse eller en bestemt produktion med det resultat, at visse virksomheder eller produkter favoriseres eller elimineres. En sådan angivelse eller henvisning er undtagelsesvis tilladt, hvis en tilstrækkelig nøjagtig og forståelig beskrivelse af kontraktens genstand ikke kan lade sig gøre ved anvendelse af stk. 3 og 4; en sådan angivelse eller henvisning skal efterfølges af udtrykket ”eller tilsvarende”.

Når tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige tilbud, skal man efterfølgende vægte delkriterierne, sådan som det fremgår af udbudsmaterialet.

En kommune have udbudt et nyt løn og vederlagssystem hvor tildelingskriteriet var det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

Kommunen havde blandt andet fastsat ”kravsopfyldelse” med en vægtning på 45% og tidsplan med en vægtning på 10%.

Til underkriteriet ”kravsopfyldelse” havde man endvidere fastsat nogle delkriterier.

Klager klagede blandt andet over, at kommunen havde handlet i strid med ligebehandlings princippet og gennemsigtighedsprincippet, ved under evalueringen at have vægtet delkriterierne, på en måde, der ikke var fastsat i udbudsbetingelserne.

Det kommunen havde gjort var blandt andet at fastsat et underkriterium, der ikke var egnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

Klagenævnet for Udbud gav klager medhold i blandt andet ovennævnte og den pågældende kommune var nok klar over, at der var ”ugler i mosen”, idet kommunen selv havde annulleret udbuddet, da der blev klaget til Klagenævnet for Udbud.

En advokat klagede på vej en klient over, at en privat virksomhed i forbindelse med et udbud, ikke havde overholdt reglerne i tilbudsloven.

En privat virksomhed udbød et byggeri i begrænset licitation og indgik senere kontrakt om byggeriet med en virksomhed, der ikke havde afgivet tilbud under licitationen.

En advokat klagede på vegne en virksomhed, der havde afgivet tilbud under licitationen, over en række forhold, ved den afholdte licitation. Advokaten mente blandt andet, at tilbudslovens regler ikke var blevet overholdt og krævede på vegne sin klient en erstatning for tabt dækningsbidrag.

Imidlertid har Tilbudsloven siden 2005 ikke været gældende for private bygherrer. Dog kan man som privat udbyder i sit udbudsmateriale tilkendegive, at hele tilbudsloven eller nærmere præciserede dele af tilbudsloven, skal være gældende for et udbud.

Klagenævnet henviste i sin kendelse til, at udbuddet ikke var omfattet af tilbudslovens regler, da der var tale om en privat bygherre og derudover fremgik det ikke af licitationsbetingelserne, at tilbudsloven eller nærmere angivne regler i tilbudsloven, skulle være gældende for den pågældende byggesag.
Klagenævnet afviste derfor advokatens klage.