Grønt iværksætteri

Events med fokus på udvikling af iværksættere på klima-, miljø- og det socialøkonomiske område

10 events, 100 grønne ideer - på vej mod 1000 iværksættere

I tiden frem til september 2023 afholder vi sammen med JK Innovation og Startinfo.dk 10 events i hele landet, hvor iværksættere sammen med kommuner og store virksomheder samarbejder om at finde løsninger på udfordringer inden for den grønne omstilling.

Events

De 10 events vil bliver organiseret forskelligt alt efter behovene hos de samarbejdspartnere fx kommuner, der indgår i de konkrete events. Men centralt i eventet er et møde mellem kommunale forvaltninger og større virksomheder på den ene side og mindre virksomheder, iværksættere (både nuværende og potentielle) på den anden side.

  • Kommunerne og de større virksomheder præsenterer udfordringer f.eks. i forlængelse af DK2020.
  • Der etableres temagrupper og match-fælleskaber på kryds og tværs af iværksættere, kommune og større virksomheder i forhold til udfordringerne. Form og indhold vil afhænge af deltagerkredsen og blive skræddersyet ift. at optimere match-muligheder på kort og mellem sigt.
  • Projektet vil bidrage med input til en facilitering af en opfølgende proces, fx i form af konkrete konsortiedannelse og udmøntning af konkrete udbud. Her vil lokale erhvervskontorer og regionale erhvervshuse og andre erhvervsfremmeaktører - efter aftale – indgå som facilitatorer.

Hvor og hvornår finder de forskellige events sted (opdateres løbende)

De fleste events vil løbe af stablen i 2023 – og her vil du kunne se de enkelte events, når de er klar.
Du kan også tilmelde dig Kooperationens nyhedsbrev her, hvor vi også vil skrive ud, når der er kommet events i kalenderen.
På samtlige events deltager Vækstfonden med oplæg og sparring til finansiering af grønne og bæredygtige projekter.

Sted
Nibe

  • Torsdag den 30. november 2023 fra kl. 15.00-19.00, arrangerer Kooperationen sammen med Startinfo.dk endnu et iværksætterevent for grønne iværksættere, denne gang i Nibe på Halkær Kro Mad- & Kulturhus, 59 Halkærvej 9240 Nibe. Læs mere og tilmeld dig her

    ’Grønne iværksættere på fælles grund’ er støttet af Erhvervsstyrelsen og er del af projektet Grønt iværksætteri 

Baggrund og koncept

Der er mange ressourcer og meget kreativitet i iværksætter- og mikro-virksomheder. De er typisk kendetegnet ved evnen til at tænke hurtigt og handle hurtigt i overensstemmelse med forandringer og muligheder.

Men vi tror ikke det sker af sig selv.

Vores udgangspunkt er, at et mindre konkurrencepræget og en mere fællesskabsorienteret iværksættertilgang kan være med til at få flere iværksættere på banen.

Derfor vil vi vende iværksætter tilgangen om og skabe en efterspørgselsorienteret dynamik baseret på at indbyde iværksætterne til at indgå i løsninger på lokale og regionale klima- og miljøudfordringer samtidig med at rummelighed og beskæftigelse for udsatte borgere og borgere på fleksjob medtænkes.

Tiden kalder på lokalt og regionalt samspil, og der kan iværksættere få en større rolle, især hvad angår klima, miljø og inddragelse af udsatte borgere. Sidstnævnte gælder også socialøkonomiske virksomheder, der kan inddrages i projektet, hvor det giver mening. Uddannelsesinstitutioner, der arbejder med iværksættertiltag og inkubatorordninger inddrages også.

I Danmark er 96 kommuner med i DK2020, der er baseret på en international standard for klimaplanlægning. Kommunerne udfordres dermed i positiv forstand til at levere på klima- og miljøområdet. Det kan handle om bæredygtige fødevarer, affaldshåndtering, borgerinddragelse og konflikthåndtering (f.eks. om placering af energiværker), grøn mobilitet, energibesparelser, genbrug, bæredygtige oplevelser, nye grønne jobs, cirkulær økonomi, industriel symbiose og naturgenopretning.

Kontakter

Hvis I som kommune, væksthus, erhvervsfremmeaktør, virksomhed, uddannelsesinstitution etc. er interesseret i at blive involveret i et sådant event, så kontakt os. Ligeså hvis I er interesseret i hvordan vi arbejder med koncepter på området.

Hans Peter Wolsing, 51 29 11 10, hpw@startinfo.dk
Jens Boelsmand, 30 20 60 28, jensboelsmann@gmail.com
Jens Kruhøffer, 41 28 01 80, jens@jkinnovation.dk
Peter Kellermann Brandorff, 22 25 03 53, pkb@kooperationen.dk

  B30843d6 9644 4F25 Bf43 7A847dcdf381

Projektet er støttet af Erhvervsstyrelsen