Ledige stillinger

To nye stillinger i Kooperationen: Vil du være med til at styrke et mere demokratisk erhvervsliv?

Kooperationen er i en spændende udvikling, og lige nu søger vi to nye kolleger, der vil være med til at skabe et mere demokratisk, bæredygtigt og værdibåret erhvervsliv i Danmark. Derfor har vi åbnet for ansøgninger til en konsulent til iværksætteri og Center for Medarbejdereje samt en strategisk kommunikationsansvarlig.

Læs mere om stillingerne her – og send gerne linket videre til relevante kandidater.

 

Konsulent til iværksætterindsats og Center for Medarbejdereje

Er du stærk i virksomhedsforståelse, formidling og samarbejde? Som konsulent hos os får du en central rolle i arbejdet med at udvikle og udbrede demokratiskejede virksomheder i Danmark. Du vil være med til at støtte iværksættere, bidrage til etableringen af et helt nyt Center for Medarbejdereje og videreudvikle vores rådgivning til medlemmerne.

Stillingen er for dig, der kan kombinere analytisk skarphed med lysten til at formidle viden bredt – på tværs af kanaler, formater og samarbejdspartnere.

Læs hele stillingsopslaget og søg stillingen her

 

Kommunikationsansvarlig med strategisk fokus

Vil du stå i spidsen for at opbygge et helt nyt kommunikationssetup i Kooperationen? Vi søger en erfaren og strategisk kommunikationsfaglig profil, der kan udvikle vores kommunikationsstrategi, styrke vores synlighed og sikre et klart, sammenhængende udtryk på tværs af kanaler.

Stillingen indebærer både strategisk udviklingsarbejde – herunder ny hjemmeside og visuel identitet – og ansvar for den løbende eksterne og interne kommunikation.

Læs hele stillingsopslaget og søg stillingen her