Så er erhvervsminister Henrik Sass-Larsen og Udvalget for Dansk Udbudslovgivning kommet med forslag til en samlet lovgivning for offentlige myndigheders indkøb af varer og tjenesteydelser.
Det er interessant læsning – en rapport på 846 sider og et lovforslag med bilag på 315 sider - og forslaget rummer et par åbninger for kooperative- og socialøkonomiske virksomheder.
Loven vil indføre et såkaldt ”light regime”, der afskaffer sonderingen mellem de såkaldte bilag IIA og bilag IIB tjenesteydelser, der for øjeblikket friholder tjenesteydelser indenfor social,- sundheds- og kulturområdet fra størsteparten af de omfattende krav til udbudsproces og tilbudsgivning.
Mange af de nuværende tjenesteydelser, bliver underlagt fuld udbudspligt, men en række specifikke tjenesteydelser indenfor social, sundheds og velfærdsområdet vil blive omfattet af en mere simpel – light – udbudsprocedure.
Hvis en myndighed vil købe tjenesteydelser på listen over sociale og andre specifikke tjenesteydelser for mindre end 750.000 Euro, så falder ordren under tærskelværdien og skal så ikke i udbud.
Men ligger ordren over tærskelværdien, kan myndigheden sende den i udbud gennem en ”udbudsbekendtgørelse” med færre oplysninger end en almindelig udbudsbekendtgørelse.
Alternativt kan man starte udbuddet med en ”forhåndsmeddelelse”, som fortæller, at myndigheden ønsker at indgå en kontakt på ordren og at interesserede kan henvende sig.
Ud fra bemærkningerne til lovforslaget vil myndigheder få meget frie rammer i fastlæggelsen af udbudsprocessen blot den ikke strider mod principperne om gennemsigtighed og ligebehandling.
Reserverede kontrakter
Med lovforslaget indføres der samtidig særligt reserverede kontrakter, der giver myndigheder mulighed for at begrænse deltagerkredsen i udbuddet til en særlig gruppe af organisationer.
Forudsætningen vil være, at organisationen udelukkende beskæftiger sig med tjenesteydelser indenfor området. Den skal geninvestere overskud i organisationens formål, og eventuel udbetaling af overskud skal ske ud fra deltagerorienteret hensyn. Samtidig skal ejerskabsstrukturen være baseret på principper om medarbejderejerskab, eller aktiv deltagelse af medarbejdere, brugere eller interessenter – med andre ord: en registreret socialøkonomisk virksomhed.
Mindre udbud
En del socialøkonomiske virksomheder oplever, at de har svært ved at deltage i offentlige udbud, fordi de ikke kan leve op til den ordregivende myndigheds krav til leverancernes volumen.
Med lovforslaget skal myndigheder tage stilling til, om en ordre kan deles op i mindre dele, og bliver forpligtet til at begrunde, hvis udbuddet ikke deles op i mindre udbud. Denne mulighed vil helt klart gøre det nemmere for socialøkonomiske virksomheder at deltage i fremtidige udbud.
Brug af mindre papir. På nogle punkter vil de nye regler give mindre administrativt bøvl. Som tilbudsgiver kan man nøjes med at erklære, at man overholder de fastsatte krav, når man afgiver sit tilbud. Det er kun det vindende tilbud, der skal fremlægge dokumentation for, at kravene bliver overholdt. Denne regel vil gøre papirbunkerne markant mindre hos både tilbudsgivere som ordregivere.
Større gennemsigtighed. Det, at ordregiverne fremover på forhånd skal vise den model, de anvender til at evaluere de indkommende tilbud og til at finde det økonomisk mest fordelagtige tilbud, vil betyde en større gennemsigtighed omkring valget af det endelige tilbud, og hjælpe tilbudsgiverne til at målrette deres tilbud. Indtil nu har det kun været gennem tilbudsfasen, at man som virksomhed kunne følge med. Selve valget af de endelige tilbud har været mørklagt, men det vil den nye udbudslov ændre på.
Egnethedskrav. En ordregiver kan fastsætte egnethedskrav, der omhandler 1) egnethed til at udføre det pågældende erhverv 2) økonomisk og finansiel formåen 3) teknisk og faglig formåen.
For så vidt angår krav til økonomisk og finansiel formåen følger det af lovforslaget, at ordregiver ikke kan kræve, at en ansøgers eller en tilbudsgivers minimumsomsætning pr. år er højere end den dobbelt anslåede værdi af kontrakten, medmindre der er særlige risici forbundet med bygge- og anlægsarbejderne, tjenesteydelserne eller vareleverancerne.
Tildelingskriterier
Lovforslaget fastsætter, at en ordregiver skal tildele kontrakten til den tilbudsgiver, der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Begrebet ”økonomisk mest fordelagtig” anvendes således som et overordnet begreb.
Det økonomisk mest fordelagtige tilbud anvende ét af følgende kriterier:
- Pris
- Omkostninger
- Bedste forhold mellem pris og kvalitet
Ved at anvende tildelingskriteriet "pris" er det således fortsat muligt for ordregiver at vælge, at tilbuddet alene skal vurderes på prisen.
Ved anvendelse af tildelingskriteriet "omkostninger" kan alle former for omkostninger, herunder priser og livscyklusomkostninger, inddrages.
Ved anvendelse af tildelingskriteriet "bedste forhold mellem pris og kvalitet" vurderes tilbuddet på grundlag af underkriterier som for eksempel kvalitative, miljømæssige eller sociale aspekter.
Lovforslaget indeholder også eksempler på mulige kvalitative underkriterier. Det fremgår nu bl.a. direkte af bestemmelsen, at organiseringen af det personale, der skal udføre kontrakten, og dets kvalifikationer og erfaring kan anvendes som et underkriterium. Det er en forudsætning, at kvaliteten af det personale, der skal udføre kontrakten, kan påvirke niveauet af kontraktens opfyldelse betydeligt.
En ordregiver kan både ved anvendelse af tildelingskriteriet omkostninger og bedste forhold mellem pris og kvalitet inddrage livscyklusomkostninger.
Alt i alt er det glædeligt, at der bliver fremsat en samlet lovgivning for offentlige myndigheders indkøb, der samtidig rummer en fleksibilitet, som også giver socialøkonomiske virksomheder mulighed for at deltage i konkurrencen om offentlige opgaver.
Lovforslaget er nu sendt til høring med svarfrist den 8. januar 2015.
Man kan se mere om udvalgets forslag og se den samlede liste af sociale og andre specifikke tjenesteydelser ved at følge linket her
Yderligere oplysninger hos Lars Tolstrup, lt@kooperationen.dk
