Fra den 1. januar 2021 har forældre, der mister et barn under 18 år, ret til udvidet sorgorlov i 26 uger. Den 17. december 2020 vedtog et enigt Folketing at udvide retten til sorgorlov fra 14 til 26 uger, hvis man mister et barn under 18 år.
Retten til udvidet sorgorlov gælder for begge forældre - uanset om de er biologiske forældre eller adoptivforældre. Der er ret til barselsdagpenge under fraværet, hvis forældrene opfylder betingelserne i barselsloven.
Berørte forældre, der ønsker at benytte sig af muligheden for sorgorlov, skal orientere deres arbejdsgiver om det og hvor lang tid, de vil være væk fra arbejde. For at gøre det så fleksibelt som muligt for forældrene, kan de senere hen ændre det varslede fravær fra arbejdspladsen. Der er også mulighed for at komme tilbage på arbejde på deltid, hvis man aftaler det med arbejdsgiveren.
Læs det vedtagne lovforslag her.