Sagen omhandlede en virksomheds opsigelse af en medarbejder, og hvorvidt denne var i strid med ligebehandlingslovens § 9. Landsretten anførte, at det fremgår af ligebehandlingslovens § 9 blandt andet, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet. Såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i graviditeten, jf. lovens § 16, stk. 4.
Det fremgik under sagen, at medarbejderen udførte sit arbejde, uden at det gav anledning til problemer, og det blev herefter lagt til grund, at medarbejderen hverken på ansættelses- eller opsigelsestidspunktet led af en sygdom, som hun i medfør af helbredsoplysningslovens § 6 eller ansættelseskontrakten af 3. april 2016 var forpligtet til at give virksomheden oplysning om. Virksomheden havde herefter ikke godtgjort, at afskedigelsen af medarbejderen, der efter ordlyden af brevet af 29. august 2016 var begrundet med, at medarbejderen havde givet urigtige oplysninger i forbindelse med ansættelsen, ikke var begrundet i medarbejderens graviditet.
Afskedigelsen var derfor sket i strid med ligebehandlingslovens § 9. Medarbejderen var berettiget til en godtgørelse i medfør af ligebehandlingslovens § 16, stk. 2. Godtgørelsen fastsattes som følge af medarbejderens korte ansættelsesforløb til et beløb svarende til seks måneders løn.
Ovenstående er ikke og kan ikke erstatte rådgivning. Kontakt vores konsulenter for konkret juridisk rådgivning.
Kilde: Østre Landsrets dom af 3. april 2018
