Forskningsrapporten "Hvilken betydning har andelsorganiserede virksomheder i deres lokalområde?" er lavet af Center for Landdistriktsforskning (CFL), Syddansk Universitet. Kooperationen har finansieret hovedparten af rapporten med gode bidrag fra Gaia Trust, Andelsforeningernes Humanitære og Kulturelle Fond og Center for Landdistriktsforskning. Rapporten omhandler to konkrete cases, nemlig Thorupstrand Kystfiskerlaug og Hertha Levefællesskab. Undersøgelsen afdækker de konkrete effekter af fællesskabsøkonomierne i forhold til den lokale udvikling. Læs mere her
Konklusion
Overordnet giver de to cases indblik i, hvordan organiseringen omkring en fællesskabsøkonomi er med til at skabe lokale arbejdspladser, der samtidigt støtter og vedligeholder den lokale økonomi. Begge cases er placeret i lokalområder, hvor der er individuelle lokale kræfter, der bakker op om og vedvarende bidrager til, at initiativerne lykkes. Den langvarige tilstedeværelse af både Hertha Levefællesskab og Thorup Strand Kystfiskerlaug bidrager ligeledes til, at banker og fonde tør investere i kooperativerne, som så igen får mulighed for at udvikle sig og ekspandere med nye tiltag. I begge cases har initiativerne været med til at bevare og skabe nye lokale arbejdspladser samt fastholde en befolkningsdynamik. Begge områder er lykkes med at holde liv i en lokal Dagli’Brugs, en folkeskole og børneinstitutioner.
De to cases har hver især lykkedes med at opstarte og vedligeholde en fællesskabsøkonomisk virksomhed, men undersøgelsen viser også, at de to lokalområder har haft stor betydning for, at det har kunnet lade sig gøre her. Undersøgelsen afspejler ikke nogen recept
eller skabelon for, hvordan man etablerer kooperativer, men kan konstatere, at der ser ud til at være behov for en gensidig dynamik og opbakning mellem initiativet og lokalområdet.
For yderligere information kontakt:
Elsa Brander på telefon 33 55 77 44 eller eb@kooperationen.dk
Kirsten Malling Olsen på telefon 25 47 65 62 eller kirsten@mallingo.dk