Styrket indsats ift. kooperativt iværksætteri og investering i opkvalificering og det rummelige arbejdsmarked. Det er blandt nogle af de ønsker som Kooperationen har til den kommende regering.
Arbejds- og ansættelsesforhold er i dag mange steder under pres, og det 21. århundrede kalder på nye ledelses- og forretningsmodeller, som kan sikre almindelige mennesker demokratisk ejerskab og kontrol. Derfor er det på tide, at de kooperative virksomheder bliver taget alvorligt. Danmark skal blive bedre til at udnytte de kooperative potentialer og muligheder for at styrke Danmark i fremtiden.
1. Etablér et råd for medarbejderejede virksomheder
Der er behov for en bred og vedholdende indsats for at fremme medarbejderejerskab i dansk erhvervsliv og på det danske arbejdsmarked. Det gælder både opstart af nye medarbejderejede virksomheder og overdragelse af ejerskab til medarbejderne ved afhændelse eller generationsskifte i en virksomhed. Derfor bør en ny regering nedsætte et råd med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, der kan følge en sådan indsats til dørs.
Hvorfor?
Forskningen har dokumenteret, at medarbejdereje kan skabe mere robuste og produktive virksomheder samt bedre arbejdspladser på et arbejdsmarked, hvor arbejds- og ansættelsesforhold i dag mange steder er under pres. De eksisterende barrierer for medarbejdereje i Danmark er belyst af Ekspertgruppen om demokratiske virksomheder, herunder hvordan vi kan lære af lande som Storbritannien, Spanien og Italien, hvor medarbejdereje er i stærk fremgang.
Der er nu brug for en bred, koordineret og vedholdende indsats, der engagerer både erhvervsfremmesystemet og arbejdsmarkedets parter. Rådet for medarbejdereje skal sikre at, det bliver lige så let at starte en virksomhed, der ejes af medarbejderne, som det er at starte enhver anden form for virksomhed. Her skal der kigges på erhvervsvirksomhedsloven og erhvervsfremmeindsatsen, men også på hvordan regler om ret til dagpenge, lønmodtagerstatus samt eksisterende overenskomster kan udformes så de ikke hindrer etablering af medarbejderejede virksomheder.
Anbefaling
Der nedsættes et råd for medarbejderejede virksomheder, der skal;
- forbedre de lovgivningsmæssige rammer for at starte medarbejderejede, kooperative virksomheder samt for at overdrage til medarbejdereje i forbindelse med afhændelse eller et forestående generationsskifte i en virksomhed,
- tilrettelægge en informations- og vejledningsindsats der udbreder viden om opstart og omdannelse til medarbejdereje til relevante målgrupper, herunder i uddannelsessystemet og erhvervsfremmesystemet, og
- belyse hvordan de arbejdsmarkedspolitiske og overenskomstmæssige rammer for at udvikle medarbejderejede virksomheder kan forbedres.
2. Kooperativ iværksætterindsats
Anbefalingerne fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder bør følges op af en iværksætterindsats, der forbedrer mulighederne for at starte og udvikle kooperative, demokratiske virksomheder i Danmark.
Hvorfor?
Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder leverede før sommerferien sine anbefalinger til, hvordan demokratisk ejerskab kan fremmes i Danmark. Med rapporten står vi med en unik mulighed for at give den kooperative, demokratiske sektor i Danmark et historisk løft.
Efter valget er det tid til, at de sidste par års brede politiske opbakning til demokratiske virksomheder materialiserer sig i konkrete tiltag, der fjerner barriererne for, at vi kan skabe flere nye demokratiske virksomheder i Danmark.
Anbefaling
- Erhvervsvirksomhedsloven skal opdateres, for at gøre de kooperative virksomhedsformer anvendelige og attraktive for nutidens demokratiske iværksættere. Det skal bl.a. gøres muligt for andelsvirksomheder at langtidssikre deres aktiver i en ”udelelig reserve” samt at have investerende medlemmer.
- Der skal med forankring i Erhvervsstyrelsen igangsættes en strategisk indsats, der sikrer, at erhvervsfremmesystemet fremadrettet tilbyder specialiseret viden og rådgivning til demokratiske iværksættere samt at kendskabet til demokratiske virksomheder udbredes i uddannelses- og erhvervsfremmesystemet samt blandt private rådgivere.
- Der skal prioriteres ressourcer til, at finansieringsmulighederne for demokratiske virksomheder forbedres og sidestilles med andre virksomhedsformers både i forbindelse med opstart, men også ifm. senere udvikling af virksomheden. Blandt andet skal der gennemføres et vidensløft og prioriteres ressourcer hos Vækstfonden.
3. Stop social dumping
Social dumping underminerer det danske arbejdsmarked og skævvrider konkurrencen til skade for de virksomheder, der prioriterer ordnede løn- og arbejdsforhold. Derfor bør vi som i Tyskland og Norge indføre lovgivning om kædeansvar, og vi bør styrke kontrollen med at reglerne overholdes.
Hvorfor?
Arbejde i Danmark skal foregå på danske løn- og arbejdsvilkår. Desværre sker det for tit, at virksomheder bryder lovene og skaber dårlige forhold for arbejdere i Danmark - eksempelvis ved at udenlandske firmaer ikke betaler skat eller moms, bryder arbejdsmiljøloven eller underbetaler deres medarbejdere. Dermed skævvrides konkurrencen til skade for virksomheder med ordnede løn- og arbejdsforhold.
Den bedste vej til at stoppe social dumping i Danmark er at indføre en kædeansvarsmodel ved lov, der placerer et tydeligt ansvar hos hovedentreprenøren for at der i hele produktionskæden er ordnede løn- og arbejdsforhold. Både Norge og Tyskland har velfungerende kædeansvarsmodeller, og I Danmark viser overenskomsten mellem 3F og Kooperationen, at et kædeansvar kan lade sig gøre.
Det er vigtigt, at klausuler og kædeansvar følges op af kontrol og sanktioner. Det må ikke kunne betale sig at snyde. At det her er dyrt at sparre, viser erfaringerne fra Den fælles myndighedsindsats mod social dumping, der fra 2015-2021 har givet et nettoprovenu på i alt 1.529 mio. kr.
Anbefaling
- Indfør lovgivning om kædeansvar med inspiration i erfaringerne fra Tyskland, Norge og syv øvrige EU-lande med kædeansvarsmodeller.
- Det skal være obligatorisk for alle offentlige indkøbere, at indarbejde arbejdsklausuler med kædeansvar i deres kontrakter samt at afsætte nødvendige midler til at kontrollere, at klausulerne overholdes.
- Den fælles myndighedsindsats mod social dumping skal videreføres og tilføres ekstra midler.
4. Investér i opkvalificering og det rummelige arbejdsmarked
Bebudede besparelser i den aktive beskæftigelsesindsats skal tages af bordet. Indsatsen virker, og har ifm. de seneste års økonomiske opsving hjulpet rigtig mange fra kanten af arbejdsmarkedet i arbejde. Derudover bør en ny regering gøre en indsats for at høste det kæmpe potentiale, der ligger i at skabe rummelige arbejdspladser igennem de offentlige indkøb.
Hvorfor?
På begge sider af Folketinget har man ikke kunnet modstå fristelsen i at finansiere valgkampsløfter med beskæringer i den aktive beskæftigelsesindsats. Men beskæftigelsesindsatsen er et rigtigt dårligt sted at spare. Dels fordi arbejdsgiverne skriger på arbejdskraft og dels fordi, at den aktive danske beskæftigelsespolitik (den bedste i EU) ikke er en udgift, men en investering, der betaler sig selv hjem. Kommer en kontanthjælpsmodtager i arbejde medfører det ifølge Beskæftigelsesministeriet en offentlig merindtægt på 260.000 kr. årligt.
Herudover er det på tide, at vi realiserer det kæmpe økonomiske og beskæftigelsesmæssige potentiale, der ligger i at anvende de offentlige indkøb (meres end 300 mia. årligt) til at skabe jobmuligheder for personer på kanten. Her har kommuner som Odense og Ballerup allerede leveret imponerende resultater, men alligevel formidles der fra centralt hold ikke erfaringer og vejledning på området.
Anbefalinger
- Bebudede besparelser i den aktive beskæftigelsesindsats skal tages af bordet. Hvis beskæftigelsesindsatsen skal reformeres, bør der fokuseres på at reducere unødvendige regler og bureaukrati. Der bør ikke skæres i arbejdsløse borgeres muligheder for afklaring, opkvalificering og uddannelse.
- Regeringen bør i samarbejde med KL igangsætte en vejledningsindsats, der udbreder anvendelsen af sociale og beskæftigelsesmæssige hensyn i de offentlige indkøb. Indsatsen bør bygge videre på erfaringerne med Forum for Bæredygtige Indkøb og Partnerskab for offentlige grønne indkøb.
