Såvel Bispebjerg Hospitals vicedirektør som hospitalets byggechef snød på vægten, da opgaven med at tegne et nyt akuthus til 1,6 mia. kr. blev givet til et konsortium med firmaet KHR Arkitekter i spidsen.
De to topchefer havde tidligt i udbudsprocessen taget stilling til, at de ønskede, at KHR vandt udbuddet og favoriserede flere gange senere konsortiet og handlede dermed usagligt og i strid med udbudsreglerne.
Dette fremgår af en afgørelsen som Klagenævnet for Udbud for nylig kom med.
Klagenævnet rettede i sin kendelse en sønderlemmende kritik af særligt vicedirektøren for at have handlet »åbenbart usagligt« og i strid med udbudsreglerne ved blandt andet at presse bygherrerådgiverne til at ændre pointgivningen, så et konsortium med KHR Arkitekter i spidsen rykkede fra sidste- til førstepladsen og dermed vandt opgaven.
Klagenævnet kaldte forløbet »særdeles påfaldende«, og nu har Region Hovedstaden hjemsendt vicedirektøren efter anbefaling fra en uafhængig advokat, fremgår det af en orientering til regionsrådet.
Byggechefen har også forladt sit job, og projektet skal på ny udbydes.
Kendelsen af 9. november 2017 (der er på 146 sider) kan læses her.