Bortvisning berettiget?
Hvis en medarbejder stjæler fra arbejdspladsen, er en bortvisning som udgangspunkt berettiget. Men gælder det også, hvis en medarbejder alene låner ting fra arbejdspladsen til privat brug og herefter afleverer tingene tilbage til arbejdspladsen? Dette spørgsmål skulle opmanden i denne sag tage stilling til.
Sagen omhandlede en social- og sundhedsassistent ved en døgninstitution i en region. Hun havde 16 års anciennitet, og hun havde aldrig tidligere fået påtaler eller advarsler.
I forbindelse med at hun i en weekend skulle hjælpe sin søn med at flytte i en ny lejlighed og i den forbindelse måske overnatte, tog hun ved afslutningen af sin aftenvagt håndklæder og sengelinned fra døgninstitutionen med sig uden at spørge om lov. En kollega havde observeret, at hun også havde taget en rulle skraldesække med sig ved afslutningen af vagten.
Om mandagen bragte hun håndklæderne og lagnerne tilbage til arbejdspladsen og smed dem til vask. Det var på arbejdspladsen gjort klart over for medarbejderne, at privat anvendelse af regionens ejendele ikke må finde sted. Da arbejdsgiver blev gjort opmærksom på hendes handling, som hun i øvrigt også efterfølgende erkendte, valgte de at bortvise hende samt politianmelde hende for tyveri.
Social- og sundhedsassistentens fagforening mente, at der var tale om en uberettiget bortvisning, og sagen endte i en faglig voldgift. Opmanden udtalte, at en ansat på en arbejdsplads i almindelighed vil få adgang til ting, som den pågældende vil kunne bruge privat. Det kan dreje sig om alt fra dagligdags brugsgenstande som kaffe, håndklæder og affaldsposer til dyrt IT-udstyr, redskaber og værktøj m.m. Det må som udgangspunkt anses for et alvorligt brud på det nødvendige tillidsforhold og loyalitetspligten, hvis en ansat misbruger denne adgang til ting på arbejdet til uden tilladelse at tage arbejdsgiverens ting med hjem for at bruge dem privat. Det gælder, også selv om den ansatte agter at levere tingene tilbage efter endt brug. At et ansættelsesforhold implicit indebærer et forbud mod, at den ansatte hjemtager arbejdsgiverens ting til privat brug, forudsætter hverken en særlig instruks eller kontrol, det er noget, som siger sig selv.
Opmanden fandt, at den bortviste social- og sundhedsassistent havde begået et sådant brud på det nødvendige tillidsforhold og loyalitetspligten, at bortvisning måtte anses for berettiget. Opmanden understregede, at det ikke var afgørende, om hun havde tilegnelsesforsæt eller ej, og det derfor heller ikke var afgørende, om der juridisk set forelå tyveri eller ej. Det forhold, at arbejdsgiver på trods af forklaringen om, at håndklæder og sengelinned var leveret tilbage, betragtede det skete som tyveri, kan således ikke føre til et andet resultat. For arbejdsgiver må det afgørende for bortvisningen nemlig anses at have været tillidsbruddet ved bortfjernelsen uden tilladelse i privat øjemed, ikke den juridiske kvalifikation. Det bemærkes herved, at hun med hjemtagelsen har udvist en adfærd, som helt forståeligt har givet arbejdsgiver mistanke om, at hun havde begået tyveri, og at lånebetragtningen ikke rigtig er meningsfuld, for så vidt angår affaldsposerne.
Ovenstående er ikke og kan ikke erstatte rådgivning.
Nyheden er baseret på kendelse af 23. september 2018 i faglig voldgiftsag FV2018.0011
