AT udvider covid-19 indsats

20. november 2020

Arbejdstilsynet har siden den 28. oktober 2020 ført målrettede tilsyn i slagterier, restauranter, landbrug, skovbrug og byggeriet, hvor der er en høj forekomst af vandrende arbejdskraft. De foreløbige erfaringer viser, at de generelle råd om at holde god afstand, spritte af mm. er et godt afsæt for at tale forebyggelse med de udenlandske medarbejdere, men de tilsynsførende støder fortsat på arbejdspladser, hvor man ikke lever op til anbefalingerne, og hvor fx rengøringen er for dårlig. Derfor vil Arbejdstilsynet fortsætte indsatsen hele november måned og samtidig udvide indsatsen til gartnerier, vejgodstransport og avisdistribution, hvor der også er en høj andel af vandrende arbejdskraft.

For at få smittetrykket ned er der brug for, at danske arbejdspladser over en bred kam bliver bedre vejledt om forebyggelse af smitte med covid-19 hos ansatte. Derfor udvider Arbejdstilsynet vejledningsindsatsen om smitteforebyggelse generelt og fortsætter den særlige indsats i brancher med meget udenlandsk arbejdskraft, hvor vi har set flere eksempler på smittespredning.

Læs mere her.