I en faglig voldgift blev der taget stilling til, om en for sent aflevereret lægeerklæring kunne danne grundlag for en bortvisning. I sagen fandt voldgiftsretten, at lægeerklæringen var afleveret for sent, men at dette ikke kunne danne grundlag for en bortvisning.
Sagens omstændigheder
I sagen var en medarbejder blevet ansat i december 2015. I april 2017 opsagde og fritstillede arbejdsgiveren den ansatte på grund af manglende tillid, hvilket var begrundet i medarbejderens uhensigtsmæssige adfærd.
Medarbejderens læge vurderede, at medarbejderens adfærd skyldtes en alvorlig stressreaktion. Dette fortalte medarbejderen sin arbejdsgiver om, inden han blev afskediget. I afskedigelsen af medarbejderen havde arbejdsgiveren anført, at det forhold, at adfærden skyldtes en stressreaktion, ikke var tilstrækkelig til at genoprettet den manglende tillid.
Opsigelsen og medarbejderens oplysninger, om at han var syg af stress, blev derefter drøftet mellem arbejdsgiver og medarbejderens fagforening. Under mødet blev vilkårene for opsigelsen også drøftet, herunder at fritstillingen evt. først skulle træde i kraft efter en evt. raskmelding. Der blev dog ikke på mødet lavet nogen aftaler herom.
Den 22. maj 2017 bad arbejdsgiveren medarbejderen om en friattest fra lægen. Denne friattest skulle være arbejdsgiver i hænde senest ved månedens udgang. Arbejdsgiver modtog ikke nogen friattest og rykkede igen den 30. maj 2017 for denne. I rykkeren den 30. maj 2017 stod der: "hvis vi ikke modtager en friattest fra dig med oplysninger om første sygedag og forventet varighed inden fredag den 2. juni 2017 kl. 12.00, så vil vi anse udeblivelsen af friattesten som en grov misligholdelse af dit ansættelsesforhold og indlede en sag om bortvisning."
Første den 8. juni 2017 modtog arbejdsgiveren en friattest fra medarbejderens læge. I denne stod der, at M var sygemeldt fra den 10. april 2017 på grund af depression og angst, og at M forventedes at være sygemeldt i yderligere otte uger.
Den 9. juni 2017 blev medarbejderen bortvist. Bortvisningen var begrundet i, at medarbejderen ikke havde afleveret en friattest indenfor den frist, der var blevet meddelt, og at dette blev anset for ulovlig udeblivelse, og dermed en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Afgørelsen af sagen
I den faglige voldgift fandt opmanden, at det var relevant at bede medarbejderen om dokumentation for sygdommen. Opmanden fandt også, at fristen, der var givet, var rimelig, og at medarbejderen tydeligt var blevet gjort bekendt med de mulige konsekvenser af ikke at overholde fristen.
Opmanden lagde dog herefter vægt på, at arbejdsgiveren havde krævet en lægeerklæring på et tidspunkt, hvor medarbejderen ikke længere skulle møde på arbejde, da han var fritstillet. Opmanden lagde også vægt på, at medarbejderen dog havde afleveret en lægeerklæring, og at det ikke kunne udelukkes at forsinkelsen af lægeerklæringen skyldtes medarbejderens stressreaktion.
Opmanden fandt derfor, at bortvisningen ikke havde været berettiget.
Hvad kan vi uddrage af afgørelsen?
Afgørelsen understreger, at en bortvisning skal vurderes ud fra de samlede konkrete omstændigheder i sagen. Det er ikke i alle situationer nok til berettiget at bortvise en medarbejder, at en lægeerklæring ikke afleveres indenfor en fastsat frist.
Hvis der er konkrete omstændigheder, der taler for, at manglende overholdelse af fristen er undskyldelig, så kan en bortvisning være uberettiget, uanset at fristen er klar og rimelig, og at medarbejderen er advaret om de ansættelsesretslige konsekvenser af manglende overholdelse af fristen.
Ovenstående er ikke, og kan ikke erstatte rådgivning. Kontakt vores konsulenter for konkret juridisk rådgivning.
