27 sociale virksomheder og fonde: Regeringen vil afskaffe mærkat, der viser, at vores overskud går til de udsatte

Regeringen vil styrke socialøkonomisk iværksætteri, men er samtidig i gang med at fjerne RSV-ordningen, der viser hvilke virksomheder, der forpligter sig til et socialt formål. Det vil skabe mere bureaukrati og ramme de små socialøkonomiske virksomheder, skriver 27 virksomheder og fonde.

Der findes to slags virksomheder på det sociale marked.

Dem, der driver forretning for at tjene penge til en ejer. Og os, der driver forretning for at skabe social værdi og lægger overskuddet tilbage i sagen.

Begge dele er helt legitimt. Men det er ikke ligegyldigt, hvem der er hvem, og indtil nu har man kunnet se forskel.

Nu vil regeringen fjerne det redskab, der gør forskellen synlig.

Vi er socialøkonomiske virksomheder. Vi sælger varer og serviceydelser i konkurrence med alle andre. Forskellen er, hvad der sker med overskuddet:

Hos os går det ikke i lommen på en ejer. Det går tilbage til at give udsatte mennesker en plads på arbejdsmarkedet, til lokale fællesskaber, til det almennyttige formål, vi er sat i verden for.

Siden 2014 har vi kunnet dokumentere det gennem loven om registrerede socialøkonomiske virksomheder. Den såkaldte RSV-ordning er frivillig, og ingen er tvunget til at være med.

Men de af os, der registrerer os, forpligter os til åbenhed om vores formål og vores overskud, og til gengæld får vi en mærkningsordning, staten står bag: registreret socialøkonomisk virksomhed.

Den mærkningsordning har vi selv bedt om. For det giver vores kunder, der oftest er kommuner, boligorganisationer, fonde og private virksomheder, sikkerhed for, at vi er, hvad vi siger.

Det er en garanti, de bruger, når de vælger os frem for en leverandør, der ikke står på mål for det samme.

Regeringen modarbejder sin egen politik

Den garanti vil regeringen nu fjerne som en del af lovforslaget L12, der onsdag 12. august blev førstebehandlet i folketingssalen, og hvor anden- og tredjebehandlingen snart finder sted. Prisen for at beholde ordningen er et kvart årsværk i Erhvervsstyrelsen. Det er, hvad staten sparer ved at fjerne en ordning, som flere hundrede socialøkonomiske virksomheder bruger.

Det bemærkelsesværdige er, at regeringen med afskaffelsen modarbejder sig selv. I sit eget grundlag lover regeringen at "styrke socioøkonomisk og demokratisk iværksætteri" og at skabe bedre vilkår for virksomheder, hvis formål er at gøre en social forskel.

Vi er præcis de virksomheder. Alligevel er den første konkrete handling på området, at regeringen afskaffer vores fælles klare identitet. Umiddelbart er der ikke andet, der skal komme i stedet: ingen ny model, ingen forbedring, intet.

Til gengæld fjernes vores mærkat, og vores sektor bliver sværere at få øje på.

En byrdelettelse, der skaber byrder

Regeringen kalder afskaffelsen en byrdelettelse. Det er den ikke. Den flytter bare byrden fra staten over på os. I dag dokumenterer ordningen én gang for alle, hvem vi er. Enhver kan slå det op.

Fjernes den, forsvinder den fælles standard, og så skal hver enkelt af os og hver enkelt kunde bruge tid og penge på at bevise det samme igen og igen i hver eneste udbudsrunde og hvert eneste samarbejde. Det er ikke mindre bureaukrati. Det er mere.

Og det rammer skævt.

De største kan selv betale for advokater og revisorerklæringer, der kan overbevise en kommune om deres sociale profil. De mindste, de nystartede, de lokale, dem, regeringen siger, den vil fremme, har ikke den mulighed. For dem er statens mærkning forskellen på at blive taget alvorligt eller ej.

RSV-ordningen er ikke perfekt. Den kan forbedres, og det er vi som aktører klar til at bidrage til sammen med vores erhvervsorganisationer. At afskaffe ordningen uden at have noget nyt og bedre klar er at rive huset ned, fordi en dør hænger skævt.

Vi brænder for fortsat at skabe arbejdspladser, bidrage til Danmark og give mennesker på kanten en vej ind. Det vil vi blive ved med, også når det ikke står højt på regeringens liste.

Men vi ønsker at blive ved med at skabe forandringer og sige, at vi er del af RSV-ordningen.

Vi beder derfor Folketingets partier om at tænke sig om, inden det er for sent. Det skal være muligt at se forskel på den ægte vare og tom snak. Den koster et kvart årsværk. Det er billigt for et samfund, der siger, det vil have mere af præcis det, vi laver.

Indlægget er bragt i Altinget den 19. august og kan læses her.

Indlæggets afsendere