Program - Konference

Forsyningskonference 

Kl. 09:30

Registrering - kaffe/te

Kl. 10:00

Præsentation af dagens program v/ Nynne Bjerre Christensen, ordstyrer

Kl. 10:10

Demokratiske fællesskaber v/ dir. Susanne Westhausen, Kooperationen

Kl. 10:20

Hvad er effektivitet? Og hvad gør forsyningerne effektive? v/ professor Ulrik Jørgensen AAU
En række konsulentrapporter har været bestilt af bl.a. regeringen for at understøtte ideen om privatisering og konkurrenceudsættelse af forsyningsvirksomheder. Ideen har været, at kommercielt drevne selskaber ville være mere effektive og levere billigere ydelser. Oplægget ser kritisk på disse undersøgelser og peger på, at lokalt og kommunalt ejede og drevne selskaber som hovedregel både er mere effektive og billigere. Men hvad der måske er endnu vigtigere, så er de bedre i stand til at indgå i en bæredygtig omstilling.

Kl. 10:50

Demokratiske energifællesskaber i et internationalt perspektiv – barrierer og muligheder – v/ Erik Christiansen, bestyrelsesmedlem i REScoop 
Siden 2013 er der i EU-sammenhæng en gryende opmærksomhed om borgernes mulighed for ejerskab til og indflydelse på energiforsyningen. Forbruger- og andre interesseorganisationer har skubbet på for at sikre mulighederne for lokalt fællesskabseje. EU's institutioner har fået øjnene op for de værdier, der ligger i ”energy communities”. 

Kl. 11:15

Udfordringer og muligheder for danske vandværker v/ Martin Gertz Andersen, Danske Vandværker
Vandværkerne følger med tiden. Og alle skal opleve at både store og små vandforsyninger ledes og drives professionel, derfor har Dansk Fjernvarme og Danske Vandværker i fællesskab udviklet et kodeks for godt bestyrelsesarbejde.

Kl. 11:40

Hvem skal eje fjernvarmen? v/ Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme
Fjernvarmen lever store forandringer. I lyset af det vil Dansk Fjernvarme stille skarpt på spørgsmål som: Skal vi fastholde fjernvarmen på forbrugernes hænder, hvis ja, hvordan gør vi så det? Og hvordan arbejder Dansk Fjernvarme med demokratisk ejerskab? 

Kl. 12:05 FROKOST

Kl. 13:00

Forbrugereje som vejen til en stærk økonomi – v/ Andreas Pinstrup Jørgensen, Demokratisk Erhvervsnetværk 
Hvad hvis virksomhederne var demokratiske? Hvad sker der, når vi bringer elementer af demokratiet ind i den konventionelle virksomhed? 

Kl. 13:25

Tæm Eliten v/ Andreas Mulvad, Copenhagen Business School (CBS)
Om Borgernes demokratiske indflydelse, deltagerdemokrati og foreningernes potentiale. 

Kl. 13:50

Pause

Kl. 14:00

Paneldebat: Demokrati, fællesskaber og forbrugereje

  • Hvordan skal vi satse på demokratisk ejerskab?
  • Hvordan udvikler vi vores demokratiske fællesskaber?
  • Er demokratiske fællesskaber konkurrencedygtige?
  • Hvordan udvikler vi vores forretningsmodel?
  • Er der behov for en samlende strategi for fremtidens demokratiske fællesskaber?
  • Hvorfor er forbrugereje en god idé?
  • Hvordan ser forsyningen ud om 10 år?
  • Hvordan udvikler vi vores demokratiske fællesskaber til fremtiden?

Deltagere: professor Ulrik Jørgensen, Erik Christiansen, Susanne Westhausen, Andreas Mulvad (CBS), Christian Poll (ALT).

Kl. 15:00

Tak for i dag v/ Susanne Westhausen

   
   


Tilmeld dig her