Udviklingsforeningens årsmøde 2026

11. marts 2026 kl. 12:00

 

Udviklingsforeningens årsmøde 2026 afholdes på Haraldskær Signatur Hotel & Konference, Skibetvej 140, 7100 Vejle.

Program:

kl. 12.00, Frokost

Kl. 13.00, Udviklingsforeningens generalforsamling

kl. 13.45, Når kunstig intelligens giver produktive superkræfter v/Anders Bæk

Anders Bæk er civilingeniør i software og teknologibaseret forretningsudvikling og ekspert indenfor AI og kunstig intelligens. Foredraget vil vise, hvor stor og omfattende en teknologi vores samfund står overfor. Jo bedre vi forstår de radikale omvæltninger, jo bedre bliver vi til at udnytte AI-teknologi til vores fordel og samtidig stå stærkere i en verden, der i den grad har fået vokseværk. Anders er en erfaren foredragsholder, når det gælder kunstig intelligens og er forfatteren bag "AI epoken", der er den bedst sælgende danske bog om AI.

kl. 15.00, Kaffe og Kage

kl. 15.30, Krig og Trump truer - Hvad sker der og hvad betyder det for os? v/Peter Viggo Jakobsen

Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet er en af Danmarks mest citerede forskere i medierne. Han giver sin analyse af verdens sikkerhedspolitiske tilstand. Trump har undergravet tilliden til USA og NATO og gjort verden mere usikker set med europæiske og ikke mindst grønlandske øjne. Barometeret står nu på massiv europæisk oprustning og mere europæisk selvstændighed. Derudover er vi på vej ind i en verden, hvor sikkerhed trumfer økonomi, og det får store konsekvenser for både verdensøkonomi og virksomheder. Ud med globalisering og just-in-time logistik. Ind med regionalisering og just-in-case logistik med fokus på lager og forsyningssikkerhed. I forsyningssikkerhedens navn kommer de vestlige lande og Danmark til at hjemtage produktion og understøtte produktion i strategiske sektorer som forsvar, grøn teknologi, kunstig intelligens, kvantecomputere, kritisk medicin mv. Samtidig svækkes den interne sammenhængskraft i USA, Frankrig, Storbritannien og Tyskland – der er spændende tider forude.

kl. 18.00, Middag

Læs mere om Udviklingsforeningen her

 

Medlemmer af udviklingsforeningen kan tilmelde sig årsmøde her.