Godmorgenmøde om bruttolønsordninger og skat

22. oktober 2026 kl. 09:00 - 09:45


Godmorgenmødet afholdes som et live webinar og er en del af Kooperationens webinarserie, hvor vi én gang om måneden tager et relevant emne inden for personalejura op til en kort gennemgang.

Godmorgenmødet den 22. oktober 2026 kl. 9.00 har fokus på bruttolønsordninger som et værktøj til at tilbyde attraktive personalegoder uden nødvendigvis at øge virksomhedens samlede lønomkostninger. Vi ser nærmere på de juridiske og skattemæssige rammer for ordningerne, herunder hvilke krav der stilles for, at aftalerne er gyldige, mulighederne for ind- og udtræden samt de skattemæssige konsekvenser for medarbejder og arbejdsgiver. Derudover gennemgår vi, hvilke personalegoder der typisk egner sig til lønomlægning, og hvilke ordninger der kan give udfordringer i praksis.

Oplægsholder er Simon Ahlbom Riisager fra Ri. Oplægget varer ca. 35 minutter, hvorefter der er tid til spørgsmål og erfaringsudveksling for dem, der ønsker det.

Deltagelse er gratis for Kooperationens medlemmer, men tilmelding er nødvendig.

Tilmelding tilkommer.