Til februar holder netværket Socialøkonomi Midtjylland første netværksmøde i 2018 og emnet for dagen vil være, hvordan socialøkonomiske virksomheder dokumenterer den værdi, de skaber for samfundet.
Anne Skovgaard, udviklingschef i Den Sociale Kapitalfond, vil give en introduktion til det nye regneværktøj på www.socialetal.dk, som beregner samfundsmæssige besparelser i kroner og øre, når udsatte ledige hjælpes i beskæftigelse.
Efterfølgende vil der være fokus på at dele erfaringer om, hvordan de deltagende virksomheder anvender dokumentationsredskaber i praksis.
Tid og sted
Torsdag den 1. februar 2018, kl. 13.30-17.00.
Hertha Levefællesskab, Landsbyvænget, Herskind, 8464 Galten.
Pris
Gratis.
Program og tilmelding
Program for dagen.
Tilmeld dig her.
Netværket Socialøkonomi Midtjylland faciliteres af Kooperationen og er sat i verden som en del af socialfondsprojektet Rummelig imidt. Netværket er åbent for alle socialøkonomiske virksomheder med placering i Region Midtjylland.