Styrket samarbejde mellem og med de kooperative fællesråd
De kooperative fællesråd spiller en vigtig rolle i arbejdet med at styrke den kooperative og socialøkonomiske virksomhedsform i Danmark. Fællesrådene er – eller har potentiale til at være – tæt på medlemmerne og dermed fungere som et stærkt lokalt virksomhedsnetværk i hverdagen.
Fællesrådene kan derfor være et attraktivt værditilbud til Kooperationens medlemmer som supplement til den rådgivning, kursusvirksomhed og interessevaretagelse, som Kooperationen centralt står for.
Et mere systematisk samarbejde mellem fællesrådene kan gøre det lettere at være fællesråd. Fællesrådene kan låne gode idéer fra hinanden til lokale arrangementer m.m. og sparre om udfordringer samt idéer til et styrket samarbejde og samhandel med kommuner, regioner og andre vigtige samarbejdspartnere.
Samtidig kan Kooperationen og fællesrådene gensidigt hjælpe hinanden med at tiltrække nye medlemmer.
På Kooperationens årsmøde i maj indledte vi drøftelserne om, hvem fællesrådene er, og hvad de kan bruge hinanden og Kooperationen til. Det er denne drøftelse, vi bygger videre på. Men alle kan deltage – uanset om de var med til drøftelsen på årsmødet.
Vi håber, at alle fællesråd – også dem under etablering – har mulighed for at deltage og bidrage med jeres perspektiver. Sammen kan vi skabe et stærkere fællesskab og nye muligheder for samarbejde.
Dagsorden
- Velkomst og rammesætning
- Kort præsentation af fællesrådene
- Ca. 5 min. pr. fællesråd, hvor bl.a. medlemskredsens størrelse og sammensætning beskrives samt rådets primære formål og aktiviteter
- Hvad vil I gerne have ud af et styrket samarbejde og hvad kan I bidrage med til andre fællesråd?
- Åben drøftelse
- Hvad ønsker I, at Kooperationen bidrager med? Og hvor ser Kooperationen, at fællesrådene kan styrke Kooperationens lokale arbejde?
- Åben drøftelse
- Næste skridt
- Opdateret kontaktliste
- Opdatering af beskrivelser på Kooperationens hjemmeside
- Nyt online-møde – hvad skal på dagsordenen?
- Fysisk fællesmøde/årskonference?