Bæredygtig maler

Projektet "Bæredygtig omstilling og samfundsansvar i malerbranchen - fra overordnede Verdensmål til konkret handling" kommer både med en ny branchevejledning, et idekatalog, best practice film og lette råd til, hvordan malervirksomheder kan gøre deres virksomhed mere bæredygtig - socialt og miljømæssigt. Det hele er samlet på hjemmesiden

Målet for projektet er, at det skal være lettere for malerbranchen at tænke bæredygtigt både i forhold til social ansvarlighed og miljø. Det kan være en jungle at finde rundt i, hvad man som malermester konkret kan gøre, når man vil gøre det godt for miljøet og samfundet, og det samtidig skal give mening ud fra et økonomisk perspektiv. 

Best pratice film og kommunikation
Som del af projektet er der produceret to film, som tager udgangspunkt i best pratice om henholdsvis social bæredygtighed og grøn bæredygtighed. Se den om social bæredygtighed her

Se den om grøn bæredygtighed her

Som del af lanceringen af bæredygtigmaler.dk, er der udsendt en pressemeddelelse, den kan læses her

Branchenotat og idekatalog målrettet malerbranchen
Som grundlag for udarbejdelsen af hjemmesiden og materialet har Kooperationen og Naboskab interviewet en række malervirksomheder, heriblandt virksomheder der arbejder målrettet med bæredygtighedstiltag, men også virksomheder der ikke gør.  Og så er der foretaget interview med brancheorganisationer, malingproducenter og andre relevante aktører i branchen. Undersøgelsen viser med al tydelighed, at det kan være meningsfuldt for malervirksomheder at arbejde med bæredygtighed. Men den viser også, at der er områder, hvor det er svært for den enkelte virksomhed at gøre en forskel. Vejledningsmaterialet suppleres derfor med et branchenotat, der kommer med forslag til tiltag på branche- og myndighedsniveau, der kan styrke og accelerere udbredelsen af samfundsansvar og arbejde med FN’s verdensmål i malerbranchen. Læs branchenotatet her

Tak til alle, der har bidraget til projektet, særligt: Malerforbundet, De Grønne Malere, DCM Malerfirma A/S, Brdr. Lauridsen, MC Malerforretning, DFL - Danmarks Farve- og Limindustri og Danske Malermestre.

Om projektet
Projektet "Bæredygtig omstilling og samfundsansvar i malerbranchen - fra overordnede Verdensmål til konkret handling" er gennemført i samarbejde mellem Kooperationen og konsulentvirksomheden Naboskab og er finansieret af Erhvervsstyrelsens "Pulje til branchernes arbejde med samfundsansvar og verdensmålene".

For yderligere information:
Ulrik Boe Kjeldsen, Konsulent Kooperationen. Mail: ubk@kooperationen.dk
Peter Kellermann Brandorff, konsulent Kooperationen. Mail: pkb@kooperationen.dk