Folkemødet på Bornholm slog (igen) i år rekord med næsten 3.900 arrangementer, tæt pakket mellem Allinges klipper. Kooperationen har deltaget fast i en årrække og i år var ingen undtagelse. Den røde tråd i Kooperationens arrangementer var, hvordan vi som samfund skaber arbejdspladser og virksomheder, der fungerer bedre for flere mennesker. Læs reportagen fra årets Folkemøde.
På overfladen ligner psykisk arbejdsmiljø, beskæftigelsesreformen, iværksætteri, bæredygtigt erhvervsliv og medarbejdereje vidt forskellige emner. Da Kooperationen i år gik fra debat til debat i Allinge, tegnede der sig dog et klart fælles billede: Under de forskellige overskrifter gik det samme spørgsmål igen – hvordan får vi arbejdsmarkedet til at fungere for flere mennesker?
Godt psykisk arbejdsmiljø: Mange løsninger findes allerede
Kooperationen deltog i to debatter om psykisk arbejdsmiljø. Baggrunden taler for sig selv: Knap halvdelen af medarbejderne i NGO'er oplever stress mod godt en tredjedel på arbejdsmarkedet generelt. Hver fjerde sygemelding i civilsamfundet skyldes det psykiske arbejdsmiljø.
Tendensen er desværre ikke ny, og derfor har Kooperationen i en årrække arbejdet med psykisk arbejdsmiljø, bl.a. gennem etableringen af NGOarbejdsmiljø.dk.
Pointerne fra debatterne var dog ikke, at problemet er uløseligt. Tværtimod. Mange af de gode løsninger findes allerede. Opgaven for den enkelte virksomhed eller organisation er at prioritere det systematiske arbejde og sikre, at arbejdsmiljøet følger med, når organisationen vokser og forandrer sig.
Det gælder især i værdibårne NGO’er i civilsamfundet, der er særligt udfordrede:
”Civilsamfundet er meget alsidigt og strukturen varierer, men det gælder alle steder, at der er en stærk kultur, og derfor skal man både i ledelsen og mellem medarbejderne tale om, at arbejdsmiljø er et fælles ansvar,” understregede generalsekretær i ISOBRO, Kenneth Kamp Butzbach.
”Fokus på arbejdsmiljø er et need to have og ikke et nice to have. For at lykkes med de forandringer i verden, som vi alle sammen ønsker. Et godt arbejdsmiljø med tillid og tryghed giver glæde og energi, og så skaber det bedre resultater,” fortsatte konstitueret generalsekretær i CISU, Nicolai Houe.
”Der er dårlige tal hos mange NGO’er, og det er vigtigt at gå glad hjem fra arbejde. I DM Civilsamfund ønsker vi med NGOarbejdsmiljø.dk at sikre konkrete værktøjer til netop dette, også da mange NGO’er ikke har en overenskomst i dag,” forklarede Kirstine Josephine Wambui Mundia Mandrup Pedersen, forperson i DM Civilsamfund om deres arbejde med psykisk arbejdsmiljø.
En af de store udfordringer for NGO’er er, at (også) bestyrelserne består af meget dedikerede og engagerede medlemmer. Og hvis man derfor ikke er opmærksom som ledelse, kan dette give uklare linjer.
”Bestyrelsen skal være strategisk og de skal ikke blande sig direkte i driften, men de skal samtidig være med til at sikre, at organisationen kan levere varen. Derfor skal de hjælpe ledelsen med at sætte nogle stærke rammer for arbejdsmiljøet og de skal ikke være blinde for at ledelsen også skal trives og have et sundt arbejdsmiljø,” udtalte Anne Seiersen, adm. direktør i Kooperationen, under debatten om psykisk arbejdsmiljø i NGO’er.
Beskæftigelsesreformen: Det betaler sig at investere
Kooperationens debat om beskæftigelsesreformen stillede skarpt på, hvorvidt besparelserne på beskæftigelsesområdet risikerer at tabe samfundets svageste. Her stod det klart, at der ikke findes én model for samarbejdet mellem kommuner og socialøkonomiske virksomheder, eller mellem kommuner og de mindst jobparate borgere. Tværtimod findes mange løsninger, og et af de store potentialer er, at kommunerne skal inspirere hinanden.
I panelet, der bestod af de socialøkonomiske virksomheder Settlementet Vesterbro og Grantoftegaard samt Dansk Socialrådgiverforening og Solrød Kommune, var der bred enighed om, at der i det nye beskæftigelsesregime skal tænkes langsigtet: Det betaler sig at investere i at få udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet, især for det enkelte menneske, men også for virksomhederne, der mangler arbejdskraft, og kommunerne - og dermed for samfundsøkonomien.
Emil Blücher deltog i debatten som både borgmester i Solrød (LA) og i sin egenskab af formand for KL’s Arbejdsmarked- og Digitaliseringsudvalg.
”De mest socialt udsatte har ofte brug for tid, og kommunerne må ikke ende i den faldgrube, at de er så forhippede på at skulle have besparelser, at de ikke har tid til at se at nogle borgere flytter sig langsomt. Derfor skal man have blik for mennesket og ikke systemet. Det skal kommunerne passe på med den nye reform,” fastslog borgmesteren og fortsatte:
”Det rammer kommunerne på pengepungen, hvis de tænker for kortsigtet. Kommunerne skal have mere politisk fokus på beskæftigelsesindsatsen, og derfor er det en ny rolle, der er blevet givet til lokalpolitikerne.”
Konkret betyder reformen, at den meget skematiske tilgang til beskæftigelsesindsatsen afløses af mere frihed i de enkelte kommuner til at gøre, hvad de mener er rigtigt lokalt.
”Der er en grundantagelse i reformen om, at udsatte borgere skal have fred og ro. Det, de har brug for, er meningsfuldhed og ikke at blive overladt til sig selv,” konstaterede Signe Færch, forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening, hvis medlemmer løfter den nye opgave i kommunerne.
Samlet slog debatten fast, at reformen kun lykkes, når kommunerne har blik for mennesket og ikke kun for systemet og økonomien.
Iværksættere med handicap: Barriererne skal væk. Bogstavelig talt
Iværksættere med handicap havde på Folkemødet inviteret Kooperationen til at debattere, hvordan flere borgere med et handicap kan udleve deres iværksætterdrøm. Hurtigt stod det klart, at både bureaukratiske og fysiske barrierer står i vejen for manges drøm. Bureaukratisk, fordi man eksempelvis ikke kan eje en virksomhed, når man modtager offentlige ydelser og, praktisk, fordi mange tilbud om iværksætteri ikke rummer folk i kørestol eller med nedsat syn eller hørelse.
Anne Seiersen lagde vægt på, at løsningerne må findes og at Kooperationen også vil tage mange af debattens pointer med videre i det iværksætterarbejde, der foregår i regi af Demokrati Lab, Kooperationens iværksætterindsats.
Begge fløje bakker op om bæredygtig erhvervspolitik
Kooperationen bidrog også til debatten ”Hvor er social og lokal bæredygtighed i erhvervspolitikken?”, der blev modereret af Per Bach fra Sociale Entreprenører i Danmark. Med i debatten var to nyvalgte folketingsmedlemmer fra hver sin ende af det politiske spektrum: Julie Jacobsen fra Dansk Folkeparti og Anna Bjerre fra Alternativet.
I debatten blev det tydeligt, at der til trods for den almene forskellighed mellem de to partier er en stor fælles interesse for at fremme lokalt erhvervsliv og for at gøre erhvervspolitikken mindre rigid.
”Jeg drømmer om en fremtid, hvor alle virksomheder har et socialt og grønt ben, og hvor erhvervsreguleringen gør det lettere at starte en virksomhed, der er not for profit, hvor der skabes lokal værdi og beskæftigelse,” sagde Anna Bjerre, der også mener, at der for længe har været fokus kun på den økonomiske bundlinje. En opgave, som hun griber an som Alternativets finansordfører.
Debatten kom også ind på perspektiverne i medarbejdereje i forbindelse med generationsskifte samt socialøkonomiske virksomheders rolle. Her bidrog især Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd:
”Der er flere bundlinjer, vi skal se på og de socialøkonomiske virksomheder kan være med til at understøtte basale funktioner, fx dagligvareforsyning og jobfællesskaber. […] Der sker meget inden for medarbejdereje, og det bliver spændende at se om der vil være en større grad også ift. socialt ansvar hos de virksomheder der generationsskiftes til medarbejderne. Der er nogen, der mener, at det er et nærliggende skridt, at de tager mere ansvar også lokalt.”
For at understøtte den lokale udvikling og jobskabelse, skal der være mere lempelige vilkår for socialøkonomiske virksomheder, påpegede Maria Pagels, direktør hos Grantoftegaard.
”De socialøkonomiske virksomheder er ikke kun bankende hjerter, men først og fremmest kloge hjerne, og det er vigtigt for at lykkes med vores formål. Vi mener, at kommunerne kan udvise mere mod og levere rammer, der sikrer gode lokale løsninger, fx ved at man stiller tomme bygninger til rådighed for socialøkonomiske virksomheder, der vil fremme lokalområdet. Derfor skal den sociale bundlinje fylde mere i lokalpolitikken.”
Medarbejdereje: Større interesse end nogensinde før
Og netop medarbejdereje fyldte i år mere på Folkemødet end tidligere. Årsagen skal nok findes i de nye muligheder for generationsskifte, der blev implementeret ved årsskiftet og som har ført til etableringen af Center for Medarbejdereje.
Centeret havde på Folkemødet arrangeret en debat, hvor publikum blev inddraget i generationsskiftet af den fiktive virksomhed ’Udtryk’. På 45 minutter blev publikum ført igennem de dilemmaer og overvejelser, som en virksomhedsejer står over for, når en virksomhed skal sælges – enten til medarbejderne eller til en tredjepart.
Debatten viste med tydelighed, at der er en reel nysgerrighed efter at forstå, hvordan medarbejderejerskab fungerer, og hvad det kan bidrage med. Det lover godt, mener Kooperationen, der driver dette arbejde gennem Center for Medarbejdereje.
I regi af Center for Medarbejdereje satte Kooperationen sammen med Tænketanken Demokratisk Erhverv en række fagforeninger i stævne ved en rundbordssamtale under Folkemødet. Formålet var dels at fortælle om den nye model og eksisterende erfaringer, dels at forstå, hvordan Center for Medarbejdereje bedst hjælper de danske fagforeninger med at rådgive deres medlemmer om modellen for medarbejdereje.
”Mødet gav et godt og konkret indblik i de løsninger, som fagbevægelsen efterspørger samt de steder, hvor centeret kan bidrage. Centeret er sat i verden for at udbrede viden ikke mindst til de mange medarbejdere, der potentielt i fremtiden kan blive virksomhedsejere, og her står vi nu bedre rustet, og vi ser frem til at fortsætte dialogen,” siger Anne Seiersen om rundbordssamtalen.
Fra psykisk arbejdsmiljø til medarbejdereje var emnerne vidt forskellige. Men de pegede samme vej: mod arbejdspladser og virksomheder, der fungerer bedre for flere mennesker. Den opgave løses ikke på tre dage i Allinge. Men debatterne på Folkemødet er et tydeligt bevis på, at tingene flytter sig i den rigtige retning.
