Spørgsmål: I forbindelse med et udbud er jeg kommet i tvivl om, hvorvidt jeg skal vedlægge Kooperationens Standardforbehold. Jeg er nemlig bange for, at bygherren vil afvise mit tilbud, såfremt standardforbeholdet vedlægges. Hvordan er reglerne?
Svar: Hvis man som entreprenør er i tvivl om, hvorvidt et standardforbehold medfører, at en offentlig bygherre kasserer ens tilbud, så bør man nøje overveje, om man i det hele taget skal tage standardforbeholdet. I den forbindelse bør man overveje, om forbeholdet strider mod et grundlæggende element, samt om det kan prissættes. Selvom forbeholdet ikke strider mod et grundlæggende element, og det kan prissættes, har bygherre altid ret til at kassere et tilbud med forbehold.
Dette kan belyses ved to sager fra henholdsvis 2004 og 2011.
I sagen fra 2004 fandt Klagenævnet, at punkt 8 i Dansk Byggeris standardforbehold fra 2001 vedrørende materialegaranti var i strid med et grundlæggende element i udbudsmaterialet, fordi udbudsmaterialet stillede krav om, at alle materialer skulle indkøbes med mindst fem års leverandørgaranti. Klagenævnet fandt derfor, at bygherren havde været berettiget til at kassere entreprenørens tilbud.
I sagen fra 2011 om Amager Strandpark handlede et af stridspunkterne om Dansk Byggeris standardforbehold. Klagenævnet havde givet klageren medhold i, at den bydendes forbehold var i strid med udbudsmaterialet. Denne afgørelse omstødte Landsretten. I Højesteret fik klageren dog igen medhold. Højesteret fastslog, at Dansk Byggeris standardforbehold var i strid med betingelserne for udbuddet af Amager Strandpark, idet forbeholdet indeholdt et krav om, at bygherren skulle betale for vinterforanstaltninger.
I udbuddet var det nemlig anført, at nedbør ikke gav tidsfristforlængelse, og at andre vejrligsforanstaltninger kun i meget begrænset omfang ville give tidsfristforlængelse.
Højesteret udtalte, at disse udbudsvilkår indebar, at den økonomiske risiko for vejrlig skulle bæres af entreprenøren, og det sammenholdt med opgavens omfang og karakter var grundlæggende udbudsvilkår.
Højesteret fandt, at forbeholdet pålagde bygherren den økonomiske risiko for vinterforanstaltningerne i strid med udbuddets grundlæggende vilkår herom, og at udbyder derfor havde været forpligtet til at se bort fra tilbuddet med forbeholdet.
På den baggrund fik den forbigåede entreprenør, som opgaven burde have været tildelt, en erstatning for sin mistede fortjeneste på 8 mio. kr. Højesteret bemærkede også, at selv om et forbehold kan prissættes, skal der prissættes sådan, at beløbet med sikkerhed eller med en høj grad af sikkerhed skal kunne dække de omkostninger, som forbeholdet giver.
