Lis Kristensen er ikke typen, der holder sig tilbage, når der er brug for handling. I næsten et årti har hun siddet i Kooperationens bestyrelse og i tredive år har hun arbejdet i en af Danmarks ældste kooperative virksomheder. Nu stopper hun begge steder og skifter Mac-computeren ud med skruemaskine, sav og malerpensel..
Der sidder tolv bestyrelsesmedlemmer i et lokale i DGI-byen. To konsulenter er hyret ind til at køre en proces. Bestyrelsesformanden har lige meddelt, at hun trækker sig. Et stort kooperativt firma er på vej ud. Og konsulenterne forsøger at holde programmet, som om intet er hændt.
Lis Kristensen mærker det på pulsuret. Alarmen går. Og hun ved, at nu skal der siges noget højt.
”Det er ligesom at være til en fest, der i virkeligheden er en begravelse,” som hun beskriver det. Bestyrelsen beder om pause. Konsulenterne forlader lokalet. Og så begynder det egentlige møde. Et møde, der ender med at sætte en ny kurs for Kooperationen.
Scenen siger noget om, hvem Lis Kristensen er: En person, der handler og tager fat om nældens rod.
Ved Kooperationens generalforsamling i år er Lis trådt ud af bestyrelsen efter næsten et årti. Og den 31. oktober slutter hun også sit arbejdsliv i Eks-Skolens Design & Tryk, hvor hun har arbejdet siden 1. maj 1996. Tredive år. Det er ikke tilfældigt.
Faget, der forsvandt
Lis Kristensen er uddannet reprokopist, men kort efter endt uddannelse fik digitaliseringen krammet på det grafiske håndværksfag, da det ikke længere var relevant at monterede film i store trykark. Derfor stod hun i 1980’erne pludselig uden job.
Det var en tid med massiv ungdomsarbejdsløshed, men Lis Kristensens svoger fandt en annonce, hvor man søgte lærere til teknisk skole. Hun søgte. Fik jobbet. Og underviste siden i over 10 år i det nye fag ”computergrafik”. Valget stod mellem Macintosh og pc. Man valgte Mac. Og pludselig sad hun og lærte gamle typografer at tænde for en skærm og trykke med en mus.
”I starten var det simpelt. Eleverne sad ubehjælpeligt med musen, som om det var noget fremmed. Det var jo helt vildt,” husker hun.
Men hun lærte med. Og da en af hendes bekendte, der var medejer af Eks-Skolens Design & Tryk ville læse på universitetet, frigjorde det en plads i ejerkredsen. Den 1. maj 1996 startede Lis Kristensen i de farverige lokaler på Nørrebrogade i København. Og der blev hun.
Virksomheden, der var forud for sin tid
Eks-Skolens Design & Tryk er ikke en hvilken som helst arbejdsplads. Den opstod i 1970'erne, hvor de kooperative stiftere ville skabe en virksomhed, der skulle drives anderledes: som et kollektiv, med delt ansvar, og med et socialt formål bag overskuddet. Det står den dag i dag i fondens vedtægter: sælges virksomheden, skal provenuet gå til et socialt formål.
”Jeg synes, det er fantastisk, at de var så fremsynede. De lavede en socialøkonomisk virksomhed, før det overhovedet var beskrevet som begreb,” forklarer Lis Kristensen.
Eks-Skolens Design & Tryk har fyldt det meste af Lis Kristensens arbejdsliv. Ikke fordi den kooperative virksomhedsform altid er nemmest, men fordi det har føltes rigtigt og værdifuldt. Årene har budt på sine udfordringer, da man bl.a. i mange år holdt fast i et fysisk trykkeri, der ikke genererede overskud, men som var en del af virksomhedens kerne. I dag arbejder man udelukkende med design og grafisk opsætning, sådan som man altid har gjort, dog uden det historiske trykkeri.
”Vi er tre, der er kernen nu. Og vi har hver vores rolle. Mads [Wolff, red.] er djævlens advokat, der stiller de svære spørgsmål. Christina [Carlsen, red.] og jeg sidder og tænker: skal vi ikke bare komme i gang? Det er et enormt godt ledelseskollegium vi har skabt sammen,” siger hun.
Direktøren ringede og Lis sagde ja
Eks-Skolens Design & Tryk har altid været medlem af Kooperationen, men ifølge Lis Kristensen var organisationen i midten af 1990'erne ikke et sted, man stod i kø for at engagere sig i.
”Vi havde nogle store generalforsamlinger, uden indhold, som deltagerne mest ønskede at få afviklet, så de kunne hygge sig. Der var derfor ikke mange, der sagde noget. Det store var middagen,” siger hun.
Det ændrede sig i slutningen af 00’erne, da Susanne Westhausen blev udpeget som direktør. Hun ville have noget til at ske. Til et af de første årsmøder under hende kastede hun bogstaveligt talt bolde ud i salen og bad deltagerne om at gribe dem og tale.
”Folk virkede fuldstændig angstprovokerede over det der,” husker Lis. Det var en ny tid.
I 2017 ringede Susanne Westhausen til Lis og spurgte, om hun var interesseret i at stille op til bestyrelsen. Lis sagde ja. Men bestyrelsen var dengang stadig meget formel: fire møder om året, to timer ad gangen, nikken og frokost.
”Bestyrelsen var ikke en moderne bestyrelse,” konstaterer hun direkte.

Lis Kristensen ved Kooperationens årsmøde i 2023. Efter næsten ti år i Kooperationens bestyrelse trådte hun ud ved generalforsamlingen i 2026.
Nu skal der ske noget her
Med starten i bestyrelsen erfarede Lis, at der var brug for nytænkning i Kooperationen, da der var for mange store medlemmer, der valgte at finde andre arbejdsgiverorganisationer.
Lis og Frederik Petersen, der i dag er bestyrelsesformand, begyndte at presse på for at Kooperationen skulle handle på udviklingen og tage datidens udmeldelser af store virksomheder alvorligt Det var ikke nemt. Brudpunktet kom på mødet i DGI-byen. Bestyrelsesformanden trak sig. Planen om at omforme sekretariatet og ledelsen formede sig.
”Det var ikke populært. Men vi gjorde det jo, og det endte med et rabalder. Og det var det rigtige,” konstaterer Lis Kristensen.
Kejseren har ikke noget tøj på
Formand Frederik Petersen er ikke i tvivl om, hvad Lis Kristensen har betydet for Kooperationen.
”Lis er en person, der tør ”kalde bullshit” og sige tingene, som de er. Lidt i stil med: kejseren har ikke noget tøj på. Hun er meget direkte og vil ud over stepperne og få gjort noget, frem for at sidde og fedte rundt i lange strategipapirer,” siger han.
Han fremhæver også en anden side: ”Gennem et helt arbejdsliv har hun arbejdet aktivistisk for den kooperative sag og gjort sit for at holde stumperne sammen på tværs af foreningen ved at tage sig tid til at lytte til de forskellige perspektiver fra de forskellige segmenter. Hun tror benhårdt på Kooperationen, de kooperative værdier og principper.”
Det er et billede, Lis selv genkender, omend hun er mere sparsom med ordene. Spurgt om, hvad hun håber at have bidraget med, er svaret kort: ”Engagement. Vedholdenhed. Og ærlighed. Jeg kan godt sige, når jeg mener noget, selvom det ikke er populært.”
Fra niche til folkebevægelse
Den kooperative bevægelse er et helt andet sted i dag, end da Lis blev del af en kooperativ virksomhed i 1996. Det er Lis overbevist om. Og en del af forklaringen er det, der sker i Kooperativt København, som hun selv var med til at grundlægge, dengang det startede som et samarbejde med blot få virksomheder på Nørrebro.
”Der er en stor underskov af virksomheder i København især, men over hele landet, der vil noget andet, der har mere på hjerte og vil et andet arbejdsliv og med flere værdier, end man finder i traditionelle virksomheder. Det er positivt, at de finder den kooperative virksomhedsform værdifuld, fordi man her har et andet bånd,” siger Lis, der dog også råber lidt vagt i gevær.
”Der er en risiko for, at næste generation af ejere og ledere i kooperative virksomheder ikke forstår værdien af at være kooperativ. Det er man nødt til at sikre. At det ikke bare er noget, man siger. Det er noget, man er.”
”Det skal simpelthen stå klart, at hvis man starter en kooperativ virksomhed eller en virksomhed med et reelt formål og vil gøre det i fællesskab, så kontakter man Kooperationen. Selvfølgelig skal vi stå sammen.”
Arbejdstøjet er klar
Den 21. maj 2026 forlader Lis Kristensen Kooperationens bestyrelse. Den 31. oktober stopper hun i Eks-Skolens Design & Tryk. Og så? Hun skal i første omgang bygger kolonihaver. Én til datteren og én til sig selv i Tuborg Haveby i Vangede, de gamle bryggeriarbejderes haveforening.
”Jeg har masser af byggeprojekter. Arbejdstøjet er klar,” siger hun og griner.
Det, hun kommer til at savne, er ikke svært at svare på. Fællesskabet. De unge i Kooperativt København, som rider på en bølge, hun aldrig selv har prøvet. ”De er sindssygt dygtige. Kompetente på en måde, vi andre aldrig var. Vi kom mere legende til det. Det synes jeg faktisk er ekstremt imponerende.”
Hun kommer også til at savne at blive udfordret: at sidde i et rum med mennesker, der tænker anderledes, og alligevel vil det samme. Det er ikke en lille ting at opgive.
Men hun er ikke bekymret på Kooperationens vegne. ”Jeg er sikker på, at Kooperationen fortsætter 100 år endnu og at der er fundet en god model for vækst og det ender et godt sted. Men det har jeg altså ikke været sikker på hele vejen,” slutter Lis Kristensen.
Lis Kristensen - kort fortalt
- Uddannet reprokopist i 1980. Håndværket blev teknisk overflødiggjort kort efter.- Underviste siden i computergrafik på teknisk skole i Rødovre.- Ansat i Eks-Skolens Design & Tryk siden 1. maj 1996. Stopper den 31. oktober 2026.
- Gift og har en datter, samt 3 børnebørn. Bor i dag på Østerbro.
- Med til at grundlægge Nørrebro Kooperative Fællesforbund, senere Kooperativt København.
- Bestyrelsesmedlem i Kooperationen fra 2017. Stoppede i bestyrelsen ved generalforsamlingen 2026.