Kooperationen har i november 2019 overtaget pladsen som den danske repræsentant i den europæiske paraplyorganisation ENSIE - The European Network of Social Integration Enterprises.
Kooperationen bliver hermed en del af et stærkt fællesskab bestående af 27 regionale og nationale netværk fra 21 lande. ENSIE arbejder for at styrke arbejdsintegrerende socialøkonomiske virksomheders rolle i Europa igennem bl.a. videns- og kompetenceudvikling, tværnationalt samarbejde og vidensdeling samt ved at arbejde for større anerkendelse og bedre rammevilkår i EU’s politiske organer. Tilsammen repræsenterer medlemmerne 3.150 virksomheder med ca. 270.000 ansatte. Du kan læse mere om ENSIE her.
Med medlemskabet ønsker Kooperationen at styrke vores arbejde for at skabe et større fokus på og en bedre begrebsafklaring omkring danske socialøkonomiske virksomheders beskæftigelsesrettede arbejde. Herudover håber vi, at vi medlemskabet kan give vores socialøkonomiske virksomheder adgang til relevant viden og internationale samarbejdsmuligheder.
Ønsker du at høre mere om medlemskabet i ENSIE, så kontakt konsulent Ulrik Boe Kjeldsen på ubk@kooperationen.dk eller telefon 33557747.