Folketinget har den 3. september 2026 vedtaget en ændring til udlændingeloven, som indfører en ny beløbsordning med en lavere beløbsgrænse end de eksisterende beløbsordninger, som kan anvendes af certificerede virksomheder til at ansætte udenlandsk arbejdskraft under ordnede løn- og arbejdsvilkår. Lovændringen træder i kraft den 1. januar 2027.
Den nye beløbsordning er betinget af et overenskomstkrav, som skal påses af arbejdsmarkedets parter, og ordningen gælder kun for borgere fra visse lande, som Danmark allerede har et økonomisk og handelsmæssigt fællesskab med, og kun i perioder med lav ledighed. Pr. 1. januar 2026 er følgende 10 lande på listen: Storbritannien, USA, Singapore, Kina (inklusive Hongkong), Japan, Canada, Australien, Indien, Brasilien og Malaysia. Hertil kommer Montenegro, Serbien, Nordmakedonien, Albanien, Ukraine og Moldova.
Meddelelse af opholdstilladelse efter ordningen er bl.a. betinget af, at udlændingen er tilbudt ansættelse i en stilling med en løn på minimum 322.000 kr. årligt (2026-niveau), samt at udlændinge kun kan ansættes i stillinger, som er dækket af de overenskomster, der er omfattet af ordningen, og som virksomheden selv er bundet af.
Krav om certificering
For at kunne anvende ordningen skal virksomheder certificeres og opfylde en række krav, herunder dokumentation for ordnede forhold og adgang for relevante lønmodtagerorganisationer til at føre kontrol med overholdelse af de overenskomster, som virksomheden ansætter udlændinge efter.
Det er bl.a. et krav for certificering, at virksomheden har mindst ti fuldtidsansatte i Danmark, at den ikke er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt på tidspunktet for certificeringen, og at den ikke på tidspunktet for certificeringen har modtaget et strakspåbud fra Arbejdstilsynet, som ikke er efterkommet.
Det er også et krav, at virksomheden ikke inden for det seneste år forud for certificeringen er blevet straffet mere end to gange efter udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, eller er blevet idømt en bød, der ligger over de i loven fastsatte beløbsgrænser.
Endelig må virksomheden ikke inden for de seneste 2 år forud for ansøgningstidspunktet for certificering være idømt bod for underbetaling af udenlandsk arbejdskraft, ligesom virksomheden skal have været i drift og have aflagt årsrapport eller regnskab for de seneste to år, samt at virksomheden skal vedlægge en udtømmende serviceattest uden anmærkninger udstedt af Erhvervsstyrelsen.
En virksomhed, som har tilbudt en udlænding ansættelse, skal senest samtidig med indgivelse af ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse afgive en erklæring på tro og love om, at den stilling, udlændingen ansættes i, er omfattet af en af de overenskomster, som udlændinge- og integrationsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren og efter høring af arbejdsmarkedets parter. Og at ansættelsen er på fuld tid i henhold til den for stillingen angivne overenskomst, og at virksomheden sikrer adgang til løbende kontrol af virksomhedens overholdelse af overenskomsten.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) kan uden virksomhedens samtykke videregive de tro og love-erklæringer, som virksomheden underskriver, til den relevante lønmodtagerorganisation, som inden udgangen af 10 hverdage fra videregivelsestidspunktet kan gøre indsigelse mod certificering af en virksomhed eller mod meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse, hvis lønmodtagerorganisationen vurderer, at der er afgivet urigtige oplysninger om overenskomstmæssige forhold i tro og love-erklæringerne.
En certificering gives første gang for tre år ad gangen og i forbindelse med forlængelse for fire år ad gangen.
”Det er positivt, at regeringen vil give de virksomheder, der tager ansvar og sikrer ordnede forhold på det danske arbejdsmarked i form af indgåede overenskomster, mulighed for at rekruttere ny udenlandsk arbejdskraft på lidt lempeligere vilkår end hidtil”, udtaler adm. direktør i Kooperationen, Anne Seiersen og fortsætter:
”Kooperationen bakker fuldt op om, at Danmark skal kunne tiltrække og fastholde efterspurgt udenlandsk arbejdskraft i perioder, hvor ledigheden er lav. Men samtidig må vi ikke glemme, at det fortsat er vigtigt at styrke den danske arbejdsmarkedsmodel, så rekruttering af udenlandske medarbejdere ikke er med til at underminere forholdene på det danske arbejdsmarked”.
