Den kommende lov om løngennemsigtighed er ventet med spænding hos mange, og et udkast til lovforslaget er netop sendt i høring. Kooperationen følger arbejdet tæt og du kan her læse nogle af de vigtigste nedslag fra lovforslaget.
Formålet med lovforslaget er at gennemføre EU’s løngennemsigtighedsdirektiv i dansk ret i form af en ændring af ligelønsloven. Løngennemsigtighedsdirektivets formål er at styrke anvendelsen af princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi til mænd og kvinder og forbuddet mod lønmæssig forskelsbehandling, navnlig ved hjælp af løngennemsigtighed og styrkede håndhævelsesmekanismer.
Fem vigtige nedslag
Lovforslaget, der vil kunne ændres under lovgivningsprocessen, indeholder på nuværende tidspunkt bl.a. følgende hovedpunkter:
- Lovforslaget stiller krav om, at alle virksomheden skal have en lønstruktur, der er baseret på objektive, kønsneutrale kriterier, som aftales med lønmodtagerrepræsentanter, hvor en sådan findes.
Kriterierne skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og, hvis det er relevant, eventuelle andre faktorer, der er relevante for det specifikke job eller den specifikke stilling. Relevante ”bløde færdigheder” skal også indgå.
-
Lovforslaget ønsker at sikre en informeret og gennemsigtig lønforhandling for ansøgere til en ledig stilling. Derfor foreslås det, at arbejdsgivere har pligt til at oplyse jobansøgere om startlønnen eller startlønsintervallet for den pågældende stilling og de relevante bestemmelser om løn i den kollektive overenskomst.
Lovforslaget stiller også krav om, at arbejdsgiver ikke i forbindelse med rekruttering må anmode om oplysninger om ansøgeres lønhistorik i deres nuværende eller tidligere ansættelsesforhold.
-
Ifølge lovforslaget skal enhver arbejdsgiver give sine lønmodtagere adgang til de objektive og kønsneutrale kriterier, der anvendes til at fastsætte lønmodtagernes løn, lønniveauer og lønudvikling.
Samtidig skal en lønmodtager gives ret til at anmode arbejdsgiveren om at modtage oplysninger om sit individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for den kategori af lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren.
-
Lovforslaget indfører en pligt for en arbejdsgiver med mindst 100 lønmodtagere om at skulle udarbejde en lønredegørelse for lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere på virksomheden opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer. Arbejdsgiveren vil skulle stille lønredegørelsen til rådighed for lønmodtagerne og lønmodtagerrepræsentanterne.
Virksomheder med mindst 100 lønmodtagere vil ligesom i dag kunne indberette lønoplysninger til enten Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, som på den baggrund gratis vil udarbejde og fremsende en lønredegørelse til virksomheden.
Virksomheder med mellem 50-99 lønmodtagere, hvor der er mindst 8 lønmodtagere af hvert køn med samme medarbejdergruppe opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode og jobstatuskode eller et tilsvarende klassifikationssystem, vil også være omfattet af pligten til at udarbejde en lønredegørelse.
-
For at styrke overvågningen og håndhævelse af ligeløn på det danske arbejdsmarked har arbejdsmarkedets parter anbefalet at oprette et særligt organ med fokus på ligeløn kaldet Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn i tæt samarbejde med hovedorganisationerne på det danske arbejdsmarked. Formålet er at sikre, at de opgaver, som i direktivet er henlagt til hhv. det nationale ligebehandlingsorgan og det nye overvågningsorgan, fremover samles i ét organ hos Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn med fokus på at styrke ligelønsprincippet på det danske arbejdsmarked.
Loven skal efter planen træde i kraft den 1. januar 2027 og Kooperationen følger arbejdet tæt. På grund af det kommende folketingsvalg er det usikkert, hvornår lovforslaget bliver fremsat i Folketinget.
