Kooperationen med på ny NGO-konference om arbejdsmiljø

12. november 2025

Den første konference om NGO Arbejdsmiljø blev afholdt hhv. i København og Aarhus, den 5. og 11 november. Et nyt initiativ under projektet ”NGO Arbejdsmiljø”, som Kooperationen er en aktiv del af. Konferencen var velbesøgt, og flere af Kooperationens medlemmer deltog.

Et centralt punkt på dagsordenen var præsentationen af de seks principper for godt psykisk arbejdsmiljø i NGO’er. Kooperationens direktør, Anne Seiersen, fortalte om betydningen af systematik i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø og understregede, at Kooperationen er med som arbejdsgiverrepræsentant, fordi et sundt arbejdsmiljø er afgørende – uanset om det drejer sig om NGO’er, socialøkonomiske virksomheder, byggefirmaer eller andre medlemmer.

Konferencen bød også på konkrete input til, hvordan man kan arbejde med psykisk arbejdsmiljø i praksis. Blandt andet blev det belyst, hvordan tidspres ikke kun handler om opgavemængde, men også om uklare forventninger og manglende psykologisk tryghed. Ledertrivsel var ligeledes et vigtigt tema.

Er du medlem af Kooperationen – NGO eller anden virksomhed – og interesseret i at styrke det psykiske arbejdsmiljø? Så kan du finde nyttige værktøjer og inspiration på projektets hjemmeside: NGO arbejdsmiljø