Konference - Andelsbevægelsen 2.0

11. juli 2019

Andelstanken har præget vores land i mere end 150 år. Fællesskabet og det fælles ejerskab har været bærende for en virksomhedsform, der har haft stor betydning for opbygningen af det danske velfærdssamfund.

I disse år ser en lang række af nye fællesskabsejede virksomheder dagen lys - særligt i landdistrikterne. Er dette blot slutspurten i en gammel bevægelse, eller tilbyder arvesølvet nye løsninger på landdistrikternes udfordringer? Konferencen samler forskere, politikere, virksomheder, organisationer og foreninger til en dag med visioner og debat.

Tilmeldingsfrist er fredag den 6. september 2019
Konferencen afholdes lørdag, den 21. september kl. 9.30-15.00, Den Rytmiske Højskole, Jyderupvej 18, 4560 Vig. Se programmet og tilmeld dig her.

Konferencen er afslutningen på forsøgsprojektet ”Levedygtige landsbyer – hele livet” støttet af Trafik-, By- og Boligstyrelsen og som Kooperationen også har været en del af.