Kampagne - Fællesskabets penge

24. oktober 2025

Kooperationen, FH Hovedstaden og Byggefagenes Samvirke står bag kampagnen Fællesskabets Penge, der præsenterer konkrete anbefalinger til politik, der skal oprette en kontrolenhed og gennemgå overenskomsterne i servicekontrakterne.

Som Danmarks progressive og ansvarlige arbejdsgiverorganisation arbejder vi for ordnede forhold, overenskomster og sociale klausuler.

Vi gør det, fordi vores medlemmer tager et samfundsansvar – men samtidig bliver presset af virksomheder, der underbyder. Der skal være fair konkurrence, og overenskomsterne skal respekteres – ikke mindst af stat, regioner og kommuner.

Erfaringen viser, at kontrollen skal øges, og der er behov for interne kontrolenheder i kommunerne. Enten i form af tilslutning til en fælles tværkommunal ordning eller ved at kommunen opretter egen kontrolenhed. Det nuværende samarbejde med udgangspunkt i Københavns kommunes kontrolenhed er et mønster eksempel. Otte omegnskommuner, HOFOR og vejdirektoratet har tilsluttet sig denne ordning.

Heldigvis har rigtig mange kandidater til valget den 18. november 2025 allerede bakket op om kampagnen. Du kan se dem på kampagnesiden og finde en at stemme på fra din egen kommune. Læs mere om kampagnen her