Budgetterne for udviklingsbistand skrumper, og pengene bindes i stigende grad til infrastruktur og kommercielle partnerskaber. En ny guide fra Cooperatives Europe giver donorer, NGO'er og beslutningstagere konkrete redskaber til at bygge indsatser, der kan stå på egne ben, når finansieringen stopper.
For første gang i næsten 30 år skar Frankrig, Tyskland, Storbritannien og USA alle i deres udviklingsbistand i 2024, og Holland og Sverige fulgte efter året efter. Samtidig binder EU's Global Gateway-strategi på 300 mia. euro i højere grad udviklingsmidlerne til infrastruktur og kommercielle partnerskaber. Det giver anledning til et grundlæggende spørgsmål: Hvad bliver der tilbage af udviklingsprojekter, når projektet er slut og finansieringen forsvinder?
Udviklingssamarbejdet er samtidig under forandring geografisk. Med krigen i Ukraine og et fornyet fokus på EU's udvidelse spiller Enlarged Europe – herunder EU's kandidatlande og nabolande mod øst – en stadig vigtigere rolle i europæisk udviklingssamarbejde. Også her er spørgsmålet, hvordan ekstern finansiering kan omsættes til stærke lokale virksomheder, organisationer og fællesskaber, der på længere sigt kan stå på egne ben.
Ny guide skal hjælpe
"From Aid to Ownership – The Cooperative Approach to International Development" er CEDPs bud på et svar. Det er en praktisk guide til dem, der træffer beslutningerne: kooperativer, NGO'er, donorer og beslutningstagere, der indgår internationale partnerskaber.
En af guidens hovedpointer er, at den udvikling, der holder, er den, lokalsamfundene selv ejer. Et kooperativ er på én gang en virksomhed og et demokratisk fællesskab. Det skal tjene penge på et marked, og samtidig ejer og styrer medlemmerne det i fællesskab. Derfor bliver medlemmerne medejere af deres egen udvikling. Modellen er også robust rent forretningsmæssigt. Ser man på Europa overlever 80 procent af kooperativerne deres første fem år, mod 44 procent af traditionelle virksomheder.
"Kooperativer er selvstændige økonomiske og demokratiske aktører. Det særlige ved den kooperative model er netop kombinationen af en bæredygtig forretning, demokratisk ejerskab og lokal forankring. Det giver mennesker verden over mulighed for selv at tage ejerskab over deres økonomiske og sociale udvikling – og for at skabe stabile løsninger, der kan leve videre, når den eksterne finansiering ophører," siger Elsa Brander fra Kooperationen.
Fire værktøjer
Guiden hviler på en ramme som forfatterne kalder DPES: demokratisk styring, deltagelse, empowerment og bæredygtighed. Det er de fire ting, der adskiller et ægte kooperativ fra en organisation, der kun bærer navnet. Den nye rapport, som Kooperationen har bidraget til tilblivelsen af, omsætter dette til fire redskaber, man kan tage i brug med det samme:
- En vejledning i at bygge DPES-rammen ind i et projekt, fra design over gennemførelse til evaluering.
- En "dos and don'ts"-oversigt over, hvad der styrker, og hvad der undergraver et ægte kooperativ.
- En liste af faresignaler, der afslører såkaldte pseudokooperativer, altså foreninger, der er kooperativer på papiret, men ikke i praksis.
- Et beslutningsdiagram, der leder én igennem, hvilken slags støtte et konkret kooperativ har brug for.
Bag guiden står Cooperatives Europe Development Platform (CEDP), et europæisk netværk for kooperativ udvikling, som Kooperationen er en del.
Guiden udkom 9. september 2026 og kan hentes gratis som pdf hos Cooperatives Europe.
Hybridarrangement om guiden
Den 30. september 2026 inviterer Cooperatives Europe til et hybridarrangement med titlen: “From Aid to Ownership: Rethinking International Development through a Cooperative Lens”
Webinaret sætter fokus på, hvordan kooperative principper, lokalt ejerskab, demokratisk deltagelse og empowerment kan bidrage til en mere bæredygtig tilgang til international udvikling.
30. september 2026
Kl. 13.30–17.30
Comet Louise, Pl. Stéphanie 20, 1050 Bruxelles
Hvis man ikke har mulighed for at deltage fysisk i Bruxelles, bliver arrangementet også live streamet.
