En ny kendelse fra Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg understreger et centralt, men ofte overset forhold i entrepriseretten: Krav om indeksregulering skal gøres gældende rettidigt og korrekt.
Sagens kerne
En totalentreprenør havde den 17. december 2020 indgået en totalentreprisekontrakt med en bygherre vedrørende opførelse af en daginstitution. Entreprisesummen var på 30 mio. kr. Parterne havde aftalt en fastprisperiode på 12 måneder samt, at ABT 18 § 32 om indeksregulering var gældende for den del af entreprisen, der blev udført efter udløbet af fastprisperioden.
En væsentlig del af arbejdet blev udført efter udløbet af fastprisperioden, hvor totalentreprenøren fremsendte månedlige acontofakturaer til bygherren. På aconto nr. 6 (oktober 2021) havde totalentreprenøren anført “OBS indeksregulering”, dog uden at der var foretaget en regulering eller fremlagt en dokumenteret opgørelse.
Bygherren havde underskrevet 75 aftalesedler om tilkøb og ekstraarbejder i tiden efter fastprisperioden for næsten 7 mio. kr. Totalentreprenøren gjorde først indeksreguleringen gældende tæt på afleveringen, omkring 9 måneder efter udløbet af fastprisperioden, på et bygherremøde den 31. august 2022. Totalentreprenøren krævede herefter entreprisesummen indeksreguleret med ca. 2 mio. kr. Bygherren nedlagde påstand om frifindelse, og det var derfor op til voldgiftsretten at afgøre sagen.
Voldgiftrettens resultat
Voldgiftsretten gav bygherren medhold og afviste totalentreprenørens krav.
Voldgiftsretten fandt, at betingelserne i ABT 18 § 32, stk. 3 ikke var opfyldt. Totalentreprenøren bragte hverken spørgsmålet om indeksregulering op på et møde den 21. december 2021 eller ved delafleveringen den 29. april 2022.
Ingen af de fremsendte acontofakturaer efter fastprisperiodens udløb og frem til bygherremødet den 31. august 2022 indeholdt desuden en regulering af prisen for de arbejder, der var berørt af indeksreguleringen, ligesom der heller ikke var fremlagt en dokumenteret opgørelse heraf.
Voldgiftsretten vurderede desuden, at totalentreprenøren ikke i tilstrækkelig grad havde iagttaget totalentreprisekontraktens bestemmelse om løbende at holde bygherren orienteret om blandt andet projektets økonomi.
På denne baggrund fandt voldgiftsretten, at bygherren havde rimelig grund til at indrette sig på, at et krav om indeksregulering ikke ville blive gjort gældende, idet bygherren havde disponeret i tillid hertil, herunder ved tilkøb og bestilling ekstraarbejder.
Efter en samlet vurdering fandt voldgiftsretten derfor, at totalentreprenøren havde fortabt kravet på indeksregulering af entreprisesummen.
Det kan man lære af sagen
Afgørelsen viser, at krav om indeksregulering skal fremsættes løbende, rettidigt og med en konkret opgørelse. Det er ikke tilstrækkeligt blot at tage et forbehold. Undlader entreprenøren dette, risikerer man at fortabe kravet, hvis bygherren har indrettet sig i tillid til, at kravet ikke bliver gjort gældende.
