Erhvervsstyrelsen har udsendt lovforslag om bedre vilkår for demokratiske virksomheder til høring med høringsfrist torsdag den 14. februar 2024.
Kooperationen bakker stærkt op om forslaget, der er et resultat af en mangeårig fortalerindsats rettet mod at forbedre virksomhedslovgivningen for kooperative virksomheder i Danmark.
Nedenfor kan du læse en opsummering af forslagets 187 sider inklusive en forklaring af, hvorfor loven er vigtig for at fremme udbredelsen af demokratisk ejerskab i Danmark.
Ønsker du at vide mere om lovforslagets indhold og konsekvenser, eller ønske du at bidrage til Kooperationens høringssvar, så skriv til ubk@kooperationen.dk
1. Hvorfor fremsættes der et lovforslag?
Lovforslaget gennemfører fem af 11 initiativer, der blev vedtaget med aftalen om demokratiske virksomheder, der blev indgået den 30. november 2023 med tilslutning fra samtlige partier i Folketinget.
Aftalen har til formål at sikre lige vilkår og skabe bedre forhold for demokratiske virksomheder ved at gennemføre Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheders anbefalinger fra 2022.
2. Hvad indeholder lovforslaget?
Lovforslaget indeholder fem initiativer:
• Fire initiativer vedrører ændringer i Erhvervsvirksomhedslovens regler om andelsvirksomheder med begrænset ansvar (a.m.b.a.) og foreninger med begrænset ansvar (f.m.b.a.).
• Det femte initiativ vedrører muligheden for medlemskommunikation for demokratiske virksomheder, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed og lov om forsikringsvirksomhed.
3. Hvorfor er lovforslaget vigtigt for kooperative virksomheder?
F.m.b.a. og a.m.b.a. er de mest relevante virksomhedsformer for kooperative, demokratisk ejede virksomheder, fordi de baserer sig på demokratisk medlemskontrol, og på at ejerne (medlemmerne) deltager aktivt og personligt i virksomheden som fx kunde, leverandør eller medarbejder.
De foreslåede lovændringer adresserer nuværende mangler i lovgivningen, der bl.a. begrænser f.m.b.a/a.m.b.a’ers muligheder for at rejse kapital og for at beskytte deres formål og egenkapital på tværs af generationer. Derudover bliver det muligt at omdanne anparts- og aktieselskaber til et f.m.b.a eller a.m.b.a.
Lovændringerne er vigtige, fordi de:
• Moderniserer og fremtidssikrer f.m.b.a. og a.m.b.a. og dermed reducerer behovet for at etablere demokratisk ejede virksomheder som fx kapitalselskaber eller fonde.
• Giver eksisterende virksomheder, der er registeret som f.m.b.a. eller a.m.b.a. mulighed for at justere deres vedtægter, så de bedre modsvarer deres behov som demokratisk ejede virksomheder.
• Giver mulighed for omdannelse for virksomheder, der fejlagtigt er blevet etableret som et kapitalselskab, eller som ønsker at overgå til demokratisk ejerskab.
4. Hvad går ændringerne specifikt ud på?
• Mulighed for medarbejdereje
Denne ændring tydeliggør for iværksættere, der vil starte en medarbejderejet virksomhed, at der er mulighed for medarbejdereje i et f.m.b.a. og a.m.b.a. Dette er allerede i dag muligt iht. Erhvervsstyrelsens praksis, men fremgår ikke af lovteksten. Denne ændring har altså primært et kommunikativt og principielt formål.
• Investerende medlemmer
Kooperative virksomheder er demokratisk ejede, hvilket vil sige, at det er medlemmerne (fx kunder, medarbejdere eller leverandører), der kontrollerer virksomheden. Dette bør dog ikke nødvendigvis udelukke, at andre kan deltage i virksomheden alene med et økonomisk indskud. Derfor indeholder mange landes kooperative lovgivninger også mulighed for, at et kooperativ kan have investerende medlemmer. Det er en sådan mulighed, der nu også foreslås indført i den danske lovgivning.
Muligheden for investerende medlemmer vil udvide mulighedsrummet for at skaffe kapital til henholdsvis opstart og vækst i virksomheder registreret som f.m.b.a. eller a.m.b.a. Dette kan være i form af enkelte investorer i virksomheden, eller i form af en bredere kreds, der som investerende medlemmer ønsker at støtte op omkring en kooperativ virksomhed, fx fordi de vurderer den vigtig for lokalsamfundet.
• Aktivsikring og offentligt tilsyn
I kooperative virksomheder har medlemmer ved udtrædelse ret til at tage deres indskud med sig samt eventuelt en andel af det overskud, de har været med til at optjene. Dette indebærer, at udtrædende medlemmer ofte intentionelt lader midler stå i virksomheden til fordel for kommende generationer af medlemmer. Heraf følger et naturligt ønske om at sikre, at fremtidige medlemmer ikke skal kunne sælge ud af eller opløse virksomheden, og dermed inkassere den formue, som andre frivilligt har afgivet for at opbygge virksomhedens robusthed.
Dette er i dag ikke muligt i f.m.b.a’er og a.m.b.a’er, hvilket bl.a. har medført at en del danske medarbejderkooperativer er etableret i fondskonstruktioner med begrænset aktivt demokratisk ejerskab.
Med lovforslaget bliver det muligt for f.m.b.a’er og a.m.b.a’er, der ønsker en sådan aktivsikring af formuen, at blive underlagt et tilsyn fra Erhvervsstyrelsen, hvad angår en bunden reserve og opløsningsbestemmelser i virksomhedens vedtægt.
Virksomhederne kan herefter henlægge en bestemt procentdel af det årlige overskud og/eller formuen til en bunden reserve, der skal blive i virksomheden, og som derfor ikke kan anvendes til udlodning til deltagerne. Ved virksomhedens ophør skal den bundne reserve anvendes i overensstemmelse med opløsningsbestemmelsen forud for en eventuel udbetaling til deltagerne. Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med den bundne reserve og ændringer af virksomhedens vedtægtsbestemmelser om den bundne reserve og om opløsning. Ændringer i vedtægtsbestemmelserne kan kun ske med Erhvervsstyrelsens godkendelse.
• Omdannelse
Det er i dag muligt at omdanne et f.m.b.a. eller a.m.b.a. til et aktieselskab, men ikke den anden vej omkring. Med lovforslaget indføres der mulighed for at omdanne begge veje, hvilket vil sige, at f.m.b.a.’er og a.m.b.a.’er kan omdanne sig til aktie- eller anpartsselskaber, og at anparts- og aktielselskaber kan omdanne sig til f.m.b.a.’er eller a.m.b.a.’er.
Lovændringen muliggør at virksomheder, der ønsker at overgå til demokratisk ejerskab, lettere kan skifte virksomhedsform. Det kan fx være en virksomhed, der ved et generationsskifte ønsker at overgå til medarbejdereje.
Efter de gældende regler vil et ApS eller et A/S, der ønsker at omdanne sig til et f.m.b.a. eller a.m.b.a., være nødt til at lade virksomheden ophøre og stifte en ny virksomhed. Det medfører, at den ophørende virksomhed ophørsbeskattes.
• Medlemskommunikation
En del forbrugerejede finansielle virksomheder har valgt at organisere sig med en holdingstruktur, hvor fx en forening bestående af virksomhedens kunder helt eller delvist ejer driftsvirksomheden, som er etableret i selskabsform. Disse forbrugerejede virksomheders kommunikation med medlemmerne udfordres i dag af, at driftsselskaberne ikke må dele kontaktoplysninger på kunderne med den overliggende forening. Derfor foreslås det at ændre lovgivningen således, at det tillades, at en finansiel virksomhed videregiver kunders navne og kontaktoplysninger til den forening eller virksomhed, der helt eller delvist ejer virksomheden.
5. Indgiver Kooperationen høringssvar?
For Kooperationen er lovforslaget den foreløbig kulmination på en mangeårig indsats for at forbedre de lovgivningsmæssige rammer for kooperative virksomheder i Danmark. I den forbindelse er lovændringerne om investerende medlemmer, aktivsikring og omdannelse forslag, som Kooperationen selv har spillet ind med, bl.a. ifm. arbejdet i Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder.
Kooperationen forbereder et høringssvar, der bakker tydeligt op omkring lovforslagets indhold og hensigt. Samtidig planlægger vi dog at fremlægge tre vigtige ændringsforslag:
• I bestemmelsen om investerende medlemmer foreslås det, at investerende medlemmer højst må udgøre 30 pct. af den samlede deltagerkreds i et f.m.b.a./a.m.b.a. Dette afviger fra såvel den svenske, den europæiske og flere andre landes lovgivninger, der i stedet begrænser de samlede stemmerettigheder for de investerende medlemmer.
Dette kan synes som en teknikalitet, men er vigtigt for de kooperative virksomheders muligheder for at tiltrække kapital fra en bredere kreds, fx et lokalsamfund.
Et eksempel kunne være en lokal, kooperativ købmand eller campingplads, der ejes af syv medarbejdere, men har stor betydning for service- og turisttilbuddet i lokalområdet. Af denne grund har 100 lokale borgere givet tilsagn om at ville købe andele á 5.000 kr., og derved blive investerende medlemmer i virksomheden.
Med det nuværende forslag vil virksomheden dog kun have mulighed for at optage to ud af de 100 potentielle investerende medlemmer. Begrænses i stedet de samlede stemmerettigheder, kan virksomheden frit optage investerende medlemmer, men det vil stadig til enhver tid være de aktive medlemmer, der har kontrollen med virksomheden.
• I bestemmelsen om aktivsikring bemærkes det, at den bundne reserve ikke kan reduceres i de år, hvor virksomheden har underskud, men skal opretholdes i uændret størrelse. Her mener vi, at det i stedet kan være relevant at hente inspiration i andre landes kooperative lovgivninger, hvor der gives mulighed for, at kooperative virksomheder under visse omstændigheder og forudsætninger kan dække underskud med den bunde reserve.
• Hvad angår muligheden for at omdanne et anparts- eller aktieselskab til et f.m.b.a. eller a.m.b.a., foreslås der indført en ”solnedgangsklausul”, der indebærer, at muligheden ikke vil være permanent, men ophører den 1. januar 2027. Dette forklares med, at der alene er afsat midler til den administrative sagsbehandling i denne periode.
I Kooperationen vil vi argumentere stærkt for, at muligheden for omdannelse skal være permanent. Vi vil i dette øjemed påpege:
- At der også efter den 1. januar 2027 vil være virksomheder, der har behov for at omdanne sig fra kapitalselskaber til f.m.b.a./a.m.b.a., fx ved generationsskifter.
- At lovforslagets intention om ligestilling af virksomheds- og ejerskabsformer nødvendigvis må indebære, at ikke kun omdannelse den ene vej gøres permanent.
- At det permanentet administrative træk i Erhvervsstyrelsen må forventes at ligge væsentligt under de budgetterede midler.
