Den flade organisation

20. marts 2019

Den flade organisation – Hvordan træffer man beslutninger uden en hierarkisk ledelsesstruktur?

Flere virksomheder stryger det typiske hierarki og indfører en flad struktur, hvor de enkelte medarbejdere og teams tager små og store beslutninger på virksomhedens vegne. Nogle eksperimenterer med ”self management” og selvledende teams, hvis opbygning defineres af de forestående udfordringer og opgaver. Andre ”går hele vejen” og etablerer kooperative virksomheder, der på demokratisk vis både ejes og drives i fællesskab.

Men hvordan træffer man beslutninger uden en chef?

Ved arrangementet retter vi fokus på, hvordan man konkret driver en virksomhed med en flad struktur. Hvordan man træffer små og store beslutninger, videndeler, fordeler og holder medarbejdere til ansvar, fastsætter løn og arbejdsvilkår, hyrer og fyrer osv.

Der er tale om et uformelt netværksarrangement for alle med erfaring eller interesse i at arbejde med flade organisationer. Udover oplæg vil der være god plads til dialog, videndeling og debat.

Oplægsholdere

Magnus Christensson, Reload. Magnus er partner og rådgiver i den digitale rådgivningsvirksomhed Reload.

Balder Johansen, LOGIK & Co. Balder er daglig leder i byggefirmaet.

Hvor og hvornår

Coop Garage / CPH Foodspace, Slagtehusgade 11, København V

Den 29. april 2019, kl. 19-21

Der er gratis adgang, men tilmelding er nødvendig. Læs mere og tilmeld dig her