Demokratisk iværksætteri rykker ind i undervisningen

9. december 2025

 

Mandag den 8. december dannede Demokrati Garage i Københavns NV ramme om en inspirerende konference med temaet ”Demokratisk Iværksætteri – i praksis og i undervisning”, arrangeret af Fonden for Entreprenørskab (FFE). Her blev der sat fokus på, hvordan demokratiske virksomhedsformer kan styrke både iværksætteri og undervisning.

Konferencen blev indledt af vores direktør, Anne Seiersen, som præsenterede arbejdet med at forbedre vilkårene for opstart af kooperative virksomheder. Hun fremhævede blandt andet vores spirende samarbejde med en række uddannelsesinstitutioner. Senere på dagen introducerede vi det helt nye undervisningsmateriale – udviklet i samarbejde med FFE – og delte vores erfaringer fra de første tre år med kontorfællesskabet Demokrati Lab, der huser nye kooperative virksomheder.

En bred vifte af uddannelsesinstitutioner deltog og bidrog med værdifulde perspektiver – fra universiteter og erhvervsakademier til professionshøjskoler og erhvervsskoler. Blandt deltagerne var Københavns Universitet, Aarhus Universitet, DTU, CBS, RUC, UCN, UCL, VIA, Erhvervsakademiet København og NEXT København.

Udviklingschef hos Fonden for Entreprenørskab, Anders Rasmussen, opsummerede dagen på LinkedIn: ”En inspirerende og behagelig dag med viden, workshop og networking.