Kom med Kooperationen til Klimafolkemødet i Middelfart og bliv klogere på, hvordan grønne iværksættere bidrager med nye ideer, tværgående kompetencer og netværk til den grønne omstilling. Mød bl.a. iværksættere indenfor recycling, plantebaserede fødevarer med myrer, tekstiler, kaffegrums mv. Hils også på vores partnere Startinfo.dk, JKInnovation og DISIE, og hør om vores arbejde for at hjælpe bæredygtige iværksættere godt i gang. Mød os i bod nr. 93.
Kooperationen er med i tre events:
Netværk og bæredygtig erhvervsudvikling
Randi Trabjerg, Odense Kommunes Iværksætter Service, samt iværksætter fra NBIO – Netværk for Bæredygtige Iværksættere i Odense fortæller om deres netværk og om arbejdet med at blive bæredygtig.
Tid og sted: Grøn Scene torsdag den 31. august kl. 17:00
Finansiering af grønt iværksætteri
Danmarks Eksport- og Investeringsfond, Coop Crowdfunding, Erhvervshus Sydjylland diskuterer finansiering for bæredygtige iværksættere og mindre virksomheder.
Tid og sted: Gul scene, lørdag den 2. september kl. 13:00
Demokratisk iværksætteri og grøn omstilling
Seniorkonsulent i Kooperationen, Martin Justesen fortæller om etablering af demokratisk virksomhed, og om de steder man kan få hjælp og vejledning.
Tid og sted: Gul Scene, lørdag den 2. september kl. 13:45
Arrangementerne er del af projektet ’10 events, 100 grønne ideer - på vej mod 1000 iværksættere
Læs mere om Klimafolkemødet her