Kooperativ meningsdanner

Tag Kooperationens meningsdanneruddannelse og bryd igennem i den offentlige debat.

Brænd igennem med de kooperative historier

Vi er stolte af sammen med tænketanken CEVEA at kunne tilbyde en meningsdanneruddannelse
målrettet Kooperationens medlemmer. Meningsdannere er med til at sætte dagsordenen i den offentlige debat. Gennem TV, radio, artikler og blog-indlæg er de med til at skabe debat og flytte holdninger. Alt det kræver er en skarp pen og solide argumenter.

Cevea har uddannet over 1.000 meningsdannere, som har slået igennem i avisspalterne,
fortalt om deres hverdag i TV og radio. Nu er turen kommet til alle jer, der gerne vil give jeres besyv med, når det handler om jeres hverdag med kooperativer og socialøkonomiske virksomheder.

På meningsdanneruddannelsen får du:

  • Værktøjer til at brænde igennem i den offentlige debat
  • Viden om hvordan du kan bruge dine historier til at skabe debat og flytte holdninger
  • Indsigten i tal og analyser bag de kooperative virksomheder i Danmark
  • Få den seneste viden og lær de nyeste teknikker for brugen af sociale medier
  • Et stærkt netværk af andre meningsdannere fra Det kooperative Danmark
  • Mulighed for at diskutere fremtidens erhvervspolitik, morgendagens arbejdsmarked og udviklingen af kooperative løsninger i og udenfor de store byer med politikere fra folketinget eller regeringen

Tid og sted

Uddannelsen løber over tre moduler, der hver varer fra torsdag til og med lørdag og vil foregå i Kooperationens lokaler i København. Modulerne Uddannelsen løber over tre moduler, der hver varer fra torsdag til og med lørdag.
Første modul afholdes den 6. - 8. maj 2021.
Andet modul afholdes den 10. - 12. juni 2021.
Tredje modul afholdes den 26. - 28. august. 2021. 

Hvis du kommer fra en medlemsvirksomhed, betaler Kooperationen deltagergebyret på uddannelsen, men du skal selv lægge tid og transport til.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte konsulent Søren Malmborg fra Kooperationen på sm@kooperationen.dk eller +45 22950067, Uddannelses- og udviklingskonsulent Thomas Juhl fra Cevea på tj@cevea.dk eller +45 53700764.