Godmorgenmøde september
Hvordan udnytter man sit kooperative DNA i kampen om en høj ESG-score
Torsdag den 26. september 2024, kl. 9.00 - 9.40, inviterer vi igen til Godmorgenmøde i Kooperationens Personaleforum. Denne gang har vi inviteret Kooperationens formand, Frederik Petersen, direktør i KnowledgeWorker, til at afholde et webinar under overskriften Hvordan udnytter man sit kooperative DNA i kampen om en høj ESG-score
Bæredygtig omstilling er i alle henseender det vigtigste punkt på den globale dagsorden. Fremtiden kræver, at vores virksomheder tager ansvar ved at sætte mennesket i centrum fremfor blot som et middel. På denne måde bidrager vi til bæredygtig udvikling, både økonomisk, socialt og miljømæssigt.
Med de nye omfattende ESG-lovkrav fra EU bliver alle virksomheder, store som små, nødt til at forholde sig strategisk og pragmatisk til, hvordan de navigerer i den nye markedsvirkelighed. Kooperative virksomheder har allerede naturlige fordele i denne kamp, men hvordan udnytter man dem bedst muligt og vender de udfordrende nye krav til konkurrencemæssige fordele? Dette spørgsmål vil vi dykke ned i under vores første ESG-webinar for vores medlemsvirksomheder.
Dette webinar vil give dig en praktisk introduktion til, hvordan din virksomhed kan tage de første skridt på ESG-rejsen.
Vi vil dække følgende emner:
- Introduktion til ESG-begrebet og dets relevans for kooperativer
- Trin-for-trin guide til at komme i gang med ESG-dagsordenen
- Næste skridt i jeres ESG-rejse
Oplægsholderen
Vi har inviteret vores formand, Frederik Petersen, direktør i KnowledgeWorker. Frederik er uddannet bæredygtighedsleder og har siden 2009 arbejdet som frontløber, investor og forretningsudvikler inden for den bæredygtige omstilling. KnowledgeWorker er et medarbejderejet kooperativ, og siden 2012 har de som forretningsudviklere udført og investeret i over 250 projekter centreret omkring bæredygtighed. KnowledgeWorker er eksperter i at designe løsninger, der kombinerer de nyeste digitale teknologier med forretning og bæredygtighed.
Praktisk
Godmorgen-mødet afholdes som et live webinar, og du har derfor mulighed for at stille spørgsmål. Oplægget har en varighed af ca. 30-40 minutter, og derefter vil der være mulighed for spørgsmål og erfaringsudvekslinger for dem, der har lyst.
Deltagelse er gratis for Kooperationens medlemmer, tilmelding er nødvendig. (Se tilmelding nedenfor).
Har du forslag til et emne for vores godmorgen-møde, er du meget velkommen til at sende det til os på kontakt@kooperationen.dk