Årsmøde 2019

Kooperationen holder årsmøde tirsdag den 18. juni 2019 på Hotel Koldingfjord

Program

Kl. 09.30 Registrering og morgenkaffe

Kl. 10.00 Velkomst

Kl. 10.15 Medlemsdemokrati - nu og i fremtiden
v/ Peter Gundelach, professor emeritus, Københavns Universitet

Kl. 11.30

Generalforsamling i henhold til Kooperationens vedtægter

 
  • Årsmødets konstituering
  • Beretning for organisationens virke
  • Regnskab for 2018
  • Indkomne forslag
  • Valg af 4 medlemmer til bestyrelsen og 1 suppleant
  • Valg af revisor
  • Fremlæggelse af handlingsplan for organisationen 2019/2020
  • Eventuelt
Kl. 13.00  Frokost

Kl. 14.00

Debat og idéforum: "Medlemsdeltagelse og engagement" 
 

Kl. 15.30 Vi opsummerer og runder af

Kl. 16:00 Egen tid

Kl. 17.30 En drink på Hotel Koldingfjord

Kl. 19.00

Festmiddag og underholdning 

Gå direkte til tilmeldingen

Tema: Medlemsdemokrati - nu og i fremtiden

v/ Peter Gundelach 

Peter Gundelach, Professor emeritus ved Institut for Sociologi, Københavns Universitet, er en af de førende forskere bag the European Value Survey. Han har de seneste 30 år forsket i europæernes og danskernes værdier og holdninger til områder såsom solidaritet, fællesskab og demokrati. Under overskriften ”Medlemsdemokrati – nu og i fremtiden” vil Peter Gundelach give os et spændende indblik i danskernes værdier og særligt, hvordan værdiændringer har betydning i forhold til fællesskabsinteresser og involvering i demokratiske virksomheder. Hvilken betydning har danskernes værdier, uddannelse og alder for eksempel når vi arbejder for at opnå øget involvering i demokratiske virksomheder? Hvordan kan vi bruge denne viden til bedre at øge interessen i at deltage i vores foreninger, bestyrelser og demokratiske virksomheder eller aktivere vores medlemmers, netværks eller lokalsamfundets ressourcer?

Dette vil Peter Gundelach give os sit bud på, når han kommer med de helt nye resultater fra den seneste værdiundersøgelse.

En drink på Hotel Koldingfjord

I år indtages drinks på terrassen på Hotel Koldingfjord, der ligger midt i den smukkeste natur omkranset af fredskov og med udsigt til Kolding Fjord. I kan også slappe af eller snuppe jer en rask gåtur i skoven omkring Hotel Koldingfjord. Badebroen er også et yndet udflugtsmål.

Hotel Koldingfjord

Årsmøde 2019 foregår i år på Hotel Koldingfjord som er kendt som ét af Danmarks absolut smukkeste hotel- og konferencecentre. Den fornemme, store bygning med de røde mure og de hvide søjler, beliggende på nordsiden af Kolding Fjord blev bygget i 1905. Det allerbedste indtryk af den helstøbte bygning får man faktisk en solbeskinnet sommerdag, når man kommer sejlende på fjorden, og man får øje på posthornet på vindfløjen, der er placeret på toppen af det kobbertækkede tårn, der nærmest slår gnister i solskinnet.

Festmiddag

Igen i år er det Hotel Koldingfjord, der laver mad til os. Hotellet, der bl.a. har egen bager og konditor, anvender danske råvarer efter årstiden og fra lokale producenter. Under middagen vil der være rig lejlighed til hyggeligt samvær med nye og gamle venner. I løbet af aftenen skal vi opleve noget festligt!

Vi har reserveret værelser til jer på Hotel Koldingfjord. Hvis I ønsker at gøre brug af det, skal I blot krydse af på tilmeldingsblanketten.

Tilmelding og pris

I skal tilmelde jer på www.kooperationen.dk .
Pris for deltagelse inklusiv festmiddag med underholdning kr. 1.200.
Pris for enkeltværelse inklusiv morgenmad kr. 1.100.

Sidste frist for tilmeldingen er tirsdag den 30. april 2019.

Årsmødet er kun for medlemmer af Kooperationen.

Kooperationens årsmøde 2019