Red Brick Language School – en ny kooperativ sprogskole
Red Brick Language School er en ny kooperativ skole i England. Skolen blev etableret under COVID-19 pandemien af de to erfarne engelsklærere Bernie Kennedy og Lucy Stephens.
Bernie og Lucy var frustrerede over den måde privatskoler nedprioriterede elever og lærere på. De fleste lærere havde ingen sygedagpenge- og pensionsordninger, og hvad angår eleverne, så blev de oftest inddelt i klasser på baggrund af forretningsmæssige fordele fremfor efter de enkelte elevers behov.
De indså, at et nyt job heller ikke ville ændre noget. Derfor søgte de inspiration fra Rochdalepionererne. Det var en gruppe af vævere, der i 1844 gik sammen om at skabe den første moderne kooperative virksomhed. De formulerede de syv kooperative principper, som danner grundlag for den kooperative bevægelse.
Bernie og Lucy besluttede sig for at etablere et kooperativ sammen med andre lærere for at sikre eleverne og lærernes behov fremfor at skabe profit.
Red Brick Language School baserer sig på kooperative værdier som demokrati, ærlighed, åbenhed og respekt.
Bernie og Lucy har altid haft en passion for at gøre engelskundervisning så tilgængelig som overhovedet mulig. Især også for en bred gruppe af studerende, som hverken har tid eller penge til at studere i et engelsktalende land.
Målet med Red Brick Language School er at skabe et online fællesskab, hvor lærerne er værdsat, og hvor de bliver behandlet med respekt samtidig med, at der bliver lyttet til elevernes behov.