Overvågning af e-mails

14. september 2017

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i en ny afgørelse truffet af Domstolens højeste instans den 5. september 2017 specificeret, hvornår en arbejdsgiver kan overvåge og læse medarbejderes e-mail uden, at det er i strid med medarbejderens ret til privatliv.

Sagen kort

En medarbejder, der var ansat som ingeniør med ansvar for salg i et privat firma i Rumænien, havde efter ønske fra sin arbejdsgiver oprettet en e-mailkonto med henblik på herigennem at kommunikere med sine klienter. Arbejdsgiveren havde udstedt interne retningslinjer om, at denne mail ikke måtte benyttes privat, ligesom medarbejderne var blevet oplyst om, at e-mailkontoen ville blive overvåget. Medarbejderen blev senere afskediget med henvisning til, at medarbejderen også havde anvendt e-mailkontoen til privat brug, herunder ved at skrive med sin bror og forlovede.

Medarbejderen anlagde herefter sag ved de rumænske domstole med påstand om, at arbejdsgiveren havde overtrådt de rumænske persondata- og strafferetlige regler ved at læse hans private mails, og at afskedigelsen derfor var uberettiget. De rumænske domstole afviste denne påstand i to instanser.

Medarbejderen indbragte herefter sagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol under henvisning til, at arbejdsgiveren – ved at have overvåget og læst medarbejderens private e-mails – havde krænket privatlivets fred.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols første instans fastslog efter afvejning af hensynet til arbejdsgiverens ledelsesret og medarbejderens ret til privatlivets fred, at medarbejderens ret til privatlivets fred ikke var blevet krænket i sagen.

Den rumænske medarbejder ankede herefter afgørelsen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols højeste instans i Strasbourg.

Domstolens højeste instans fastslog, at der i den konkrete sag var sket en krænkelse af medarbejderens ret til privatliv.

Domstolen udtalte, at der ved vurderingen af, om en arbejdsgivers overvågning af medarbejderes kommunikation udgør en krænkelse af medarbejderens privatliv, skal lægges vægt på følgende forhold:

  • om medarbejderen forud for overvågningen er blevet informeret om, at overvågning kan ske 
  • overvågningens omfang, herunder hvor meget, der overvåges og hvor længe
  • begrundelsen for overvågningen
  • om det var muligt at finde ud af, om medarbejderen brugte arbejdsmailen privat på en mindre indgribende måde end ved at læse medarbejderens mails 
  • hvilke konsekvenser, overvågningen havde for medarbejderen
  • om arbejdsgiveren havde truffet passende sikkerhedsforanstaltninger, eksempelvis så arbejdsgiveren ikke kunne tilgå indholdet af medarbejderens e-mails.

Domstolen lagde ligesom den tidligere instans til grund, at medarbejderen var blevet gjort bekendt med de interne retningslinjer. Domstolen fandt imidlertid, at de rumænske domstole ikke i tilstrækkelig glad havde undersøgt, om arbejdsgiveren havde gjort medarbejderen opmærksom på, at e-mailkorrespondancen ville blive overvåget og omfanget heraf.

De rumænske domstole havde således ikke i tilstrækkelig grad beskyttet den ansattes ret til privatliv, og den rumænske stat blev derfor pålagt at betale medarbejderen en bøde på omkring 10.000 kr.

Afgørelsen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols højeste instans er på linje med dansk ret. Udgangspunktet i dansk ret er således, at persondata- og straffelovens regler sætter klare begrænsninger for, hvad der er tilladt i forhold til overvågning af medarbejdere. En arbejdsgiver må således som hovedregel ikke lovligt læse en arbejdstagers private e-mails uden vedkommendes samtykke.

Det anbefales, at virksomheder indfører en politik, fx en privacy politik eller internet- og e-mailpolitik, som klart og tydeligt informerer medarbejderne om virksomhedens regler i relation til overvågning og privat brug af virksomhedens systemer.

Set i lyset af den nye persondataforordning, som bliver håndhævet fra den 25. maj 2018, vil private virksomheder kunne blive pålagt bøder på op til 4 % af koncernens årlige globale omsætning for overtrædelse af forordningen. Manglende oplysning til medarbejdere om overvågning vil være en overtrædelse af persondataforordningen, som potentielt vil kunne medføre en bøde.